Østvendts julekalender: Den Russiske Jul

Vinteren står for døren, og man venter henrykt på julen. I bund og grund fejrer hele den kristne verden det samme - Jesus, vores evige frelser, kom til en syndig jord. Han gjorde det dog to gange. Den første gang den 24. december, som nok er den største fest i Europa herunder også . Danmark. Den anden gang tretten dage senere, om natten fra den 6. til den 7. januar, når Jesu fødsel fejres blandt os russere. Hvordan i alverden er det muligt?

Verden er ikke helt enig om mange ting, men kalenderen plejer stort set at være ens i alle hjørner (man må dog forvente unøjagtigheder på op til et døgn – på grund af tidsforskel eller ødelagte ure). Det er bare alt for simpelt til at være sandheden. Det gælder i høj grad også Rusland. Lad os se på det fra et historisk perspektiv. Året er 1918. Nye tider kommer marcherende til Rusland sammen med den gregorianske kalender – en kalender, som nu bruges i de fleste europæiske lande. Hvad den gamle julianske kalender angår, fandt den et trygt tilflugtssted i den russisk ortodokse kirke. I vore dage fortsætter den russisk ortodokse kirke med at leve ifølge egne regler og fejrer derfor også Jesu fødsel ifølge sin egen kalender.

Julens placering påvirker vores måde at fejre den. Mens for eksempel den danske jul er årets højdepunkt, den store forsamling og den rige fest, følger den russiske jul i kølvandet på nytårsaften. Nytårsaften er nemlig den største af alle sekulære fester i Rusland, og jul bliver dens sømmelige fortsættelse, hvor fokus ikke er på selve gildet men på den hellige historie bag den.

Først og fremmest findes der en regel om, at man skal faste inden jul, altså den 6. januar. Der er dog ikke mange, som følger reglen selv ikke blandt de mest troende. På nytårsaften skal der spises og drikkes løs. Få russere kan overleve den 31. december uden ’olivie’, det vil sige salat med kød, æg, grøntsager og mayonnaise som hovedingrediens og et glas champagne præcis kl. 12 – ellers bliver nytårsønsker ikke opfyldt. Giver det overhovedet mening at faste inden jul, når nytårsaften sikkert kommer til at afbryde det?

Kirken spiller en afgørende rolle i den russiske jul. Mange er med til den store gudstjeneste – enten i katedralen eller hjemme – i sofaen foran fjernsynet. Julebordet er også dækket og familiemedlemmer samles, selve sammenkomsten foregår dog i behørig sømmelighed.

Den russiske jul har også sine rødder i folkloren. Og de gamle juletraditioner lever stadigvæk i folkeminder. I gamle dage sang man sjove rim og remser, som hed ’kolyadki’. Sangere – unge karle og piger, gik rundt om nabohuse med julestjernen på en lang stang, dansede og tiggede om lækkerier. Nu prøver nogle at genoptage denne tradition med en ændring – det er sangerne, som byder på slik og boller. Den kan man sagtens være med på. Hvem vil sige nej til en lille forkælelse i dagens anledning?!

I de tretten dage fra jul til Kristi dåb har man (især unge kvinder) meget travlt. Folkloren og ikke mindst den hedenske fortid giver næring til en af de mest mystiske og spændende russiske traditioner – nemlig spådomskunst. Generelt går russerne meget op i skæbnen, og denne korte periode inden Kristi dåb er den eneste mulighed for at afsløre, hvad der venter os i det nye år og videre frem. Kærlighed eller familie, en rejse eller et godt arbejde – alt kan man få at vide, hvis man er god nok til at fortolke spådomme fra en skygge af et brændt stykke papir, et mønster af smeltet voks på vandets overflade og så videre. Kirken anser det som en synd at dyrke sådan noget. Den gør imidlertid ingenting for at forsøge at skille fårene fra bukkene, når det handler om de kristne og hedenske rødder af den russiske tankegang. De er smeltet sammen, og vores juleskikke er et glimrende eksempel på det.

Desuden er russere glade for nye juletraditioner, som kommer fra Europa. Flere og flere russere dyrker allerede julestemningen fra november og stopper først med at feste midt i januar. Hvis den russiske jul ikke snart slår en varighedsrekord, så vasker jeg mine hænder.

Artiklen er skrevet af Veronika Koreneva, danskstuderende ved Statsuniversitet i Skt. Petersborg