I et at de mest ateistiske lande i verden er det stadig Jesusbarnet, der kommer med julegaverne

Den tjekkiske jul bryder på mange måder alle rekorder. Og her taler jeg ikke kun om forretningernes salg af julegaver og alkohol (og søde sager, naturligvis). I Tjekkiet handler julen om at spise fisk, faktisk spiser vi mere fisk i julen end på et helt år. Det skyldes den traditionelle tjekkiske julemiddag, der består af karpe og salat. En tjekkisk joke spørger retorisk om det lyder sundt? Svaret er, nok kun den del der omhandler lyder...

Som i så mange andre dele af verden begynder julen, takket være kommercielle tiltag, allerede sit indtog i Tjekkiet i løbet af efteråret. Udover oppyntning med julelys og -dekorationer, så begynder forberedelserne til julemiddagen også. Det er nemlig også her, at fiskene fra landets dambrug bliver gjort klar til slagtning. Denne tradition går langt tilbage i Bøhmen, som regionen Tjekkiet ligger i også kaldes.

På juleaftensdag, d. 24. december, spiser vi traditionelt fisk, typisk karpe med en tilhørende kartoffelsalat. For at uddybe joken fra tidligere, så lyder denne sammensætning måske som et sundt og velsammensat måltid, men det er i virkeligheden en kombination man skal holde sig langt væk fra, hvis man lider af hjerteproblemer. Den panerede fisk er for det meste stegt i olie og salaten indeholder seriøse mængder mayonnaise og røget kød.

Efter julemiddagen forsætter julefesten traditionelt ved det pyntede juletræ, hvor vi synger tjekkiske julesange og spiser forskellige slags småkager. Derefter går vi i gang med at pakke gaverne ud, som Jesusbarnet (ja, Jesusbarnet, selvom Tjekkiet hører til blandt de mest ateistiske lande i verden) har lagt under træet imens vi spiste vores julemiddag. Et år skulle min families jul dog ikke foregå helt som den plejede.

Tøfler, æbler og bly

For et par år siden besluttede min mor sig for at genopfriske nogle af de gamle tjekkiske juletraditioner. En beslutning, der betød at gaveuddelingen måtte vente lidt. Den første for skud var mig selv. Jeg blev her spurgt ind til min beslutning om at forlade husholdningen (jeg skulle flytte hjemmefra) – et spørgsmål, der udviklede sig til det, der kendes som tøffelkast.

Denne tradition er særlig vigtig for unge ugifte kvinder. Med lukkede øjne, skal de kaste en tøffel over deres hoved. Hvis skoen vender med hælen mod døren, skal hun blive i hjemmet. Vender den derimod med spidsen mod døren, så vil kvinden flytte ud og blive gift inden for det næste år. Og ja, i følge tøflen var det altså ikke min tur til at flytte hjemmefra endnu...

Hvis man har brug for yderligere indsigt i ens fremtid, kan man understøtte tøffelkastet med hjælp fra et par valnøddebåde. Alle medlemmer af husholdningen tager en valnød, knækker den i to dele og placerer et lille lys i midten af den ene halvdel. Derefter fyldes en skål med vand og båden placeres på vandet. Alt efter valnøddebådens opførelse, kan man forudsige, hvordan ens fremtid kommer til at se ud.

Derudover, er der også folk der spår i bly for at få svar på hvad fremtiden bringer. Her smelter man et stykke bly over en flamme og hælder den smeltede masse i en beholder med vand. Det kolde bly tages herefter op af vandet og blyets nye form viser, hvad man kan se frem til i løbet af det næste år.

Endelig, spår vi også om det er et godt helbred eller sygdom, der venter i det nye år. Dette afgøres ved at skære gennem et æble. Hvis midten forestiller en stjerne, skulle man være på den sikre side.

Det handler ikke kun om fisk...

I Tjekkiet har vi også vores egen version af en en-dags-faste. Det forlyder, at hvis du afholder dig fra at spise juleaften, så vil du se en gylden gris. Dette skulle efter sigende sikre en god høst og generel overflod i det kommende år.

I juletiden finder vi en reklame for den tjekkiske drik Kofola på tv, der refererer til netop denne tradition. En far tager sin datter med ud i skoven for at stjæle et juletræ. Faren siger til datteren at hvis hun kan holde ud ikke at spise, så vi hun se en gylden gris. Til det svarer datteren „Og far? Vil grisen være større end mig?“ „Det vil den sikkert“ svarer faren „Og far, vil den have store krogede tænder?“ „Hvis du ikke spiser noget så får du det at se“ „Nej, nej, far... Det behøver jeg ikke, jeg kan allerede se den...“ Og det ender med at faren og pigen må løbe fra et vildsvin gennem skoven.

I forhold til mad, så handler julen (heldigvis) ikke kun om fisk... D. 26. december tilberede min bedstemor traditionelt en ret kaldet svíčková. En slags tjekkiske brøddumplinger i en grønsagssovs med oksekød, tranebær, fløde og citron. Og jeg elsker det!

Opskriften på svíčková, som min bedstemor plejede at lave, nu adopteret af min mor:

• 600 g oksemørbrad

• 20 g bacon

• Forskellige rodfrugter (gulerødder, løg, selleri, persillerod)

• olie, salt, eddike

• timian

• 3-5 peberkorn

• 1 laurbærblad

• 1 skrællet citron skive

• 60 g mel

• 2 dl piskefløde

• 1 tsk sukker og sennep

• En håndfuld tranebær

Du kan se fremgangsmåden i nedenstående video

Tag kødet og skær lommer til baconstykkerne. Kom bacon i lommerne og tilføj lidt salt. Lad det hvile lidt. Kom kødet i ovnen ved 110 grader og steg det tildækket. Skær grøntsagerne i mundrette bidder og steg dem i olie. Tilsæt sukker og steg i et par minutter i en dyb pande. Bland de resterende krydderier, eddike og citron og dæk herefter kødet med blandingen. Steg kødet indtil kernetemperaturen er omkring de 57 grader. Stil kødet til side og tag grønsagsblandingen og kom væden med krydderi, eddike og citronblandingen ned til grøntsagerne. På en ny pande blander rør du melet op med fløden. Kom en si over den anden væde så bunden netop rør og rør mel og flødeblandingen ud i denne gennem sien. Tilføj sennep, lidt sukker og eddike og bring i kog. Tilføj kødet og varm det godt i gennem. Server saucen med skiver af kødet og brød dumplings som I kan finde en opskrift på her. Top af med en skive citron og tranebær. Velbekomme!

Artiklen er skrevet af Stáňa Wolfová