• Olivia Emma Espersen og Julie Peick Christensen

Armeniere i Danmark: De sidste 100 år har vi været det mest sørgende land i verden

Armeniere i Danmark ønsker anerkendelse af det armenske folkedrab og en løsning på konflikten med Aserbajdsjan for at kunne lægge fortiden bag sig. Men de bliver ikke hørt.
Armeniere til demonstration foran Christiansborg i København 8. oktober 2020. Foto: Mary Atanesian

Som en konsekvens af det armenske folkedrab for 100 år siden og mere end 30 års krig mellem Armenien og Aserbajdsjan om enklaven Nagorno-Karabakh lever armeniere i hele verden.

Vi har mødt en armensk kvinde, der bor i Randers.


- Jeg er Mary. Ligesom kronprinsesse Mary, men jeg kom først til Danmark, siger hun med et stort smil.

Mary Atanesian er opvokset i Etchmiadzin, Armenien og kom til Danmark i 1999. Hun er formand for Ararat Forening Danmark ”en kristen, kulturel og folkelig sammenslutning af armeniere bosiddende i Danmark, samt personer med interesse for Armenien”.


Danmark har i modsætning til mere end 25 andre lande ikke officielt udtalt, at det armenske folkedrab fandt sted, hvor op mod 1,5 millioner armeniere mistede livet i det daværende Osmanniske Rige.

- Mange danskere ved ikke, hvor Armenien er på kortet. De tror, vi er albanere. Rumænien har vi også hørt, siger Mary Atanesian.


Af samme årsag forventer hun ikke, at folkedrabet vil blive anerkendt i Danmark.


Nagorno-Karabakh krigene

De to tidligere sovjetrepublikker Armenien og Aserbajdsjan er i konflikt over grænseområdet Nagorno-Karabakh, som retsligt tilhører Aserbajdsjan, men er etnisk-armensk.


Armenien overtog Nagorno-Karabakh, som de betegner ’Artsakh’, og der blev indgået våbenhvile i 1994, men i efteråret 2020 udbrød der krig igen.


Ararat Forening Danmark sendte et bekymringsbrev til Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) med en appel til, at Danmark skulle bidrage intensivt til en fredelig løsning på internationalt niveau.


Formand Mary Atanesian fortæller, at foreningen også indsamlede 50.000 kr. til at udgive et brev til Statsminister Mette Frederiksen (S), der blev bragt i Politiken. De fik ingen reaktion.


- Vi ser lige nu, at den ukrainske befolkning får hjælp fra hele verden. Tavshed var det værste som armenier. Tavshed fra hele verden. Fordi man ikke kender så meget til Armenien, siger hun.


Nagorno-Karabakh-krigen i 2020 varede i 44 dage.

- 9. november kalder vi den værste dag siden 1915, siger Mary Atanesian.


Den dag underskrev Armeniens premierminister Nikol Pashinyan en aftale med Aserbajdsjan og mægleren Rusland. Aserbajdsjan sejrede, og Armenien trak sig fra dele af Nagorno-Karabakh.


Nederlaget er et nationalt traume for armeniere, og efter der blev skrevet under, var der store demonstrationer i landet.


Tusinder af mennesker mistede livet i krigen. Dog vakte krigen mest af alt bekymring herhjemme på grund af brugen af militærteknologiske våben, der ifølge eksperter var en advarsel om, hvordan fremtidens krige ser ud.


- De sidste 100 år har vi været det mest sørgende land i verden, mens Danmark har været i toppen af de mest lykkelige, siger Mary Atanesian.


Hun uddyber, at armeniere hele tiden tænker på fortidens tab, og det kommer blandt andet til udtryk i deres påklædning.


- Vi går altid i sort, siger hun.


- Vi fortjener ikke det liv, vi har fået.



Bekymringer for fremtiden

Den manglende internationale opbakning og et stadig anspændt forhold mellem Armenien og Aserbajdsjan vækker bekymringer for fremtiden hos armeniere.


Siden krigen i 2020 har der været våbenhvile mellem de to fjendelande, men der er stadig ingen fredsaftale. Konflikten er ’frossen’, men man frygter, at krigen bryder ud igen, som det er set før.


- Krigen er ikke slut. Vi ved ikke, hvad der sker i morgen. Hvis Aserbajdsjan pludselig tænker, at nu vil de have mere, så bliver der krig igen, siger Mary Atanesian.


Aserbajdsjan kunne se en fordel i at overtage mere territorie og dermed blive naboland til Tyrkiet, som er deres allierede. Under krigen i 2020 spillede NATO-landet Tyrkiet en aktiv rolle. Deres droner og lejede syriske krigere var afgørende for Aserbajdsjans sejr.


Mary Atanesian formoder, at alle armeniere ønsker en fredsaftale.


- Jeg har venner, der var med i de 44 dage, og de siger, at selvfølgelig skal der ikke være krig igen. Det skal være en diplomatisk løsning. Fordi de har været vidne til, hvad der er sket, siger hun.


En officiel markering af grænsen mellem de to lande er nødvendig.


- Hvis man sætter to streger og siger ”slut med konflikten” lige nu, så ville Armenien acceptere det. De vil ikke have krig mere. Det havde vi heller ikke lyst til i 2020.

Mary Atanesian fortæller dog samtidig, at der også er mange armeniere, som ønsker at genvinde Nagorno-Karabakh. Imidlertid er hendes eget ønske tydeligt.


- Min drøm er, at min befolkning bliver glade, ligesom i Danmark. At de altid skal smile i stedet for at græde, siger hun.


Russiske soldater har siden krigen i 2020 været i grænseområdet mellem Armenien og Aserbajdsjan for at forhindre sammenstød. Alligevel startede Aserbajdsjan angreb mod Armenien i slutningen af 2021, hvor soldater på begge sider døde.


Artiklen er skrevet af Olivia Emma Espersen og Julie Peick Christensen




772 visninger0 kommentarer

Følg os!

 
IMG_0318%2520(2)_edited_edited.png
russia-704883_edited_edited.png
  • Facebook
  • Instagram
unnamed%20(2)_edited.png
127474595_416181173098270_6523815273634533365_n%20(2)_edited.png