Aserbajdsjan bryder våbenhvile med Armenien og skaber frygt for endnu en blodig krig

Aserbajdsjanske tropper er rykket ind i et område af Nagorno-Karabakh, der var efterladt til Armenien, mens Ruslands fredsbevarende styrker ser på.

Russiske fredsbevarende styrker er tilstede i Nagorno Karabakh Foto: dw.com

Aserbajdsjan har brudt den våbenhvileaftale, der endte krigen i Nagorno-Karabakh i 2020. Militæret er den 26. marts rykket ind i et område af den konfliktfyldte region, der bliver beskyttet af russiske styrker.

Den armenske premierminister Nikol Pashinyan talte til befolkningen i Armenien torsdag. Han udtalte, at Armeniens sikkerhedsråd ser en stor risiko for endnu en krig mellem Armenien og Aserbajdsjan, og at krigen denne gang kan rykke sig helt frem til grænsen mellem de to kaukasiske lande.

Konflikten kan dateres mere end 30 år tilbage til Sovjetunionens kollaps, hvor Nagorno-Karabakh, som primært var beboet og kontrolleret af kristne armeniere, retsligt kom til at tilhøre Aserbajdsjan. Men de etniske armeniere i regionen tog magten i 1993, og derfor betragtes regionen ofte som en armensk eksklave.

I 1994 blev der lavet en våbenhvileaftale. Men i 2020 udbrød der krig igen, hvor Aserbajdsjan med hjælp fra stormagten Tyrkiet genvandt store dele af Nagorno-Karabakh. Krigen endte den 9. november 2020, da Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev, Armeniens premierminister Nikol Pashinyan og mægleren Rusland underskrev en ny aftale om våbenhvile.

Ruslands fredsbevarende styrker

Ruslands præsident Vladimir Putin sendte 1.960 mænd ind i Nagorno-Karabakh for at forhindre fremtidige sammenstød, og alle tre parter har skrevet under på, at de russiske fredsbevarende styrker skal blive der i en periode på fem år. Derefter er der usikkerhed om, hvorvidt aftalen skal forlænges.

Alligevel startede Aserbajdsjan angreb mod Armenien i slutningen af sidste år, hvor soldater på begge sider døde. Dengang blev endnu en krig undgået, men nu har Aserbajdsjan brudt aftalen igen, ved at rykke militære styrker ind i to af de byer, Farurk og Khamorth, der blev efterladt til Armenien efter krigen i 2020.

Overtrædelsen af våbenhvilen fra aserbajdsjansk side har skabt stor frygt for endnu en krig i regionen. De nyligt invaderede landsbyer ligger tæt på grænsen til Armenien, hvorfor der er frygt for, at en ny krig ville rykke sig til grænsen og få endnu større konsekvenser end før set.

Derfor sagde den armenske premierminister Nikol Pashinyan i sin tale torsdag, at Armenien har en klar forventning til Rusland om, at de russiske fredsbevarende styrker vil efterleve deres aftale som allierede, og bevare freden i Nagorno-Karabakh.

Flere armenske medier hævder, at Ruslands fredsbevarende styrker var til stede i de to landsbyer under invasionen. Ifølge Liana Sayadyan, chefredaktør for det uafhængige medie Hetq Armenia, bliver Rusland kritiseret for at have et ben i hver lejr. Rusland solgte våben til både Armenien og Aserbajdsjan under den sidste krig. Og har ikke trådt til, når Aserbajdsjan flere gange har truet de armeniere, som bor i de landsbyer, der ifølge den officielle våbenhvile fra 2020 blev efterladt til Armenien.

- I flere måneder har aserbajdsjansk militær truet armeniere i landsbyerne om at forlade deres hjem eller blive tvunget til det. De russiske fredsbevarende styrker gør ikke noget ved det, siger Liana Sayadyan.

Armeniens ombudsmand annoncerede i sidste uge, at mere end hundrede armeniere er flygtet fra de to landsbyer Parukh og Khramorth i Nagorno-Karabakh. Heriblandt kvinder, børn og ældre, mens de fleste mænd er blevet tilbage.

Aliyev og Pashinyan skal mødes i Bruxelles i morgen, den 6. april, med europæisk mægling.

Artiklen er skrevet af Olivia Emma Espersen og Julie Peick Christensen