Den digitale frihed er under pres i Ungarn og Polen

I efteråret 2021 kom det frem, at Ungarn og Polen begge har investeret i den berømte og (efterhånden ganske) berygtede spyware Pegasus. Denne investering har givet anledning til panderynker både i EU og blandt flere menneskerettighedsorganisationer.

Foto: Pixabay Redigering: Helene Grøn

Der er stigende bekymring for den digitale frihed i Ungarn og Polen, der de seneste år har været under skarp kritik for brud på helt fundamentale demokratiske værdier. Kritikken har medført en anvendelse af EU-Chartrets artikel 7.1, der udløses når et medlemsland krænker det, der beskrives som EU’s fundamentale principper. Dette skete for Polen tilbage i 2017 og Ungarn i 2018.

EU-principperne omhandler for eksempel krav om retssikkerhed samt ytrings- og forsamlingsfriheden. Derudover blev Viktor Orbán og hans regeringsparti, Fidesz, i foråret 2019 suspenderet fra den konservative gruppe, EPP, i Europa-Parlamentet. Suspenderingen skyldes ifølge EPP, værdimæssige uoverensstemmelser.

Begge lande har de seneste år tabt afgørelser ved EU-domstolen, der relaterer sig til netop manglende retssikkerhed, udlændingepolitik med mere. Derudover har flere internationale organisationer, heriblandt FN’s højkommissær for menneskerettigheder, været ude med kritik af udviklingen i de to lande, især af deres behandling af minoritetsgrupper.

Nu handler kritikken og bekymringerne i stigende grad om den digitale frihed i landene. Problemet? Pegsus... Spørgsmået er er derfor naturligvi, hvorfor er købet af Pegasus et problem? Hvad kan det bruges til? Og hvad betyder investeringen i Pegasus for de to lande? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Hvad er Pegasus?

De fleste forbinder nok navnet Pegasus med den bevingede hest fra græsk mytologi. Her agerer den inspirationskilde for kreative sjæle, særligt digtere, men også vejviser for menneskets færden uden for den fysiske verden, hvor sjælen kan færdes uden begrænsninger.

I dag bør du dog ikke kun tænke på det gamle Grækenland, når du hører navnet Pegasus. I stedet bør du tænke på overvågningsteknologi og den israelske virksomhed NSO Group. Pegasus er det man i sikkerhedslingo kalder for spyware. Spyware er software, der er i stand til at installere sig selv på for eksempel telefoner eller computere uden brugeren af enhedens accept eller kendskab. I græsk mytologisk forstand opererer Pegasus spywaren altså uden for den fysiske verden og ganske uden begrænsninger.

Efter installationen begynder spywaren at sende personlige og ofte fortrolige oplysninger tilbage til den hacker, der anvender spywaren. Det kan være alt fra dine søgevaner på internettet, tastetryk på tastaturet (og dermed kodeord, kreditkortoplysninger og beskeder) til at tænde for mikrofonen og optage samtaler. Det er med andre ord et spionprogram.

Når vi taler om spyware, er Pegasus, der anvendes til at hacke telefoner, i en liga for sig. Programmet er udviklet af den israelske techvirksomhed NSO Group og noget af det mest sofistierede spyware, der findes.

Egentlig er Pegasus udviklet til at hjælpe stater i kampen mod terrorisme og kriminalitet, men en række handler med stater, som bedst kan beskrives som helt eller delvis autoritære,, er der blevet sået tvivl Pegasus’ anvendelse og NSOs etiske grænser. Således har stater som De Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien, Aserbajdsjan og nu altså også Polen og Ungarn investeret i NSO’s kronjuvel.

Kigger vi på anvendelsen af Pegasus, er der eksempler på alt fra tilfangetagelsen af mexicanske narkobaroner til snigmordet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi. Pegasus er derfor ikke i sig selv problematisk, men det kan staters anvendelse af teknologien være.

Blacklisted af USA

Tilbage i november 2021 kom det frem, at USA havde valgt at blackliste Pegasus. Blacklistingen betyder blandt andet, at amerikanske virksomheder ikke må handle med NSO Group og generelt at virksomheden nu er i “bad standing”. Amerikanernes beslutning kom i kølvandet på offentliggørelsen af det franske non-profit medie Forbidden Stories’ “The Pegasus Project” i juli 2021.

Projektet afslørede, hvordan Pegasus er blevet brugt mod mere end 50.000 forskellige telefonnumre, der tilhørte journalister, aktivister, dissidenter, oppositionsmedlemmer, advokater, forretningsfolk med flere i en lang række lande (heriblandt Indien, Mexico, Ungarn, Marokko, Frankrig og USA).

Det var netop brugen af Pegasus mod amerikanske statsborgere, der fik bærget til at flyde over for USA. Den amerikanske stat har nemlig tidligere været ganske interesseret i at investere i Pegasus, men anerkendte også med det samme, at teknologien kunne anvendes i modstrid med amerikanske interesser.

Da Pegasus kom frem, tog USA derfor kontakt til NSO og Israel,og sammen indgik de en aftale om, at Pegasus ikke måtte anvendes på telefoner med amerikanske telefonnumre. Den aftale fortæller lidt om, hvor meget magt USA har på det internationale våbenmarked, men også hvor seriøst stater tager avancerede cybervåben. Det har nu vist sig, at israelerne har haft mere end svært ved at leve op til det løfte.

Menneskerettighedsorganisationer som Citizen Lab og Amnesty International har siden 2016 flere gange kritiseret anvendelsen af spyware. De har således dokumenteret flere eksempler, hvor spyware har været brugt i strid med menneskerettighederne og til undertrykkelse af befolkningsgrupper. NSO er ligeledes af flere omgange blevet kritiseret for at være for ukritisk overfor deres køberes anvendelse af Pegasus.

Det skulle dog ikke være ovenstående organisationers henvendelser, der fik den amerikanske stat til at reagere. Udover offentliggørelsen af “The Pegasus Project” har WhatsApp, der jo som bekendt er ejet af amerikanske Microsoft, sagsøgt NSO for at have anvendt Pegasus mod mere end 1400 WhatsApp brugere siden 2019. I november 2021 fulgte Apple trop og sagsøgte NSO Group for at overvåge Apple-brugere. Apple ønsker et forbud mod anvendelsen af Pegasus på al Apple teknologi. Der er altså mange interesser, både sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske, på spil for USA i denne sag.

Hvem overvåger den polske opposition?

I januar i år kom det frem, at Pegasus også har været anvendt i Polen. Nærmere bestemt mod oppositionspolitiker Krysztof Brejza. Fra april 2019 til oktober 2019 blev Brejzas telefon, ifølge en undersøgelse fra Citizen Lab, hacket ikke mindre end 33 gange. Tidsperioden førte direkte op til det polske parlamentsvalg den 13 oktober 2019. Et valg som regeringspartiet “Prawo i Sprawiedliwość”, Lov og Retfærdighed, endte med at vinde.

En af årsagerne til at Brejza fattede mistanke var, at flere af hans private beskeder pludselig florerede på statsejede mediekanaler. Senere kunne mediet The Associated Press afsløre, at yderligere to borgere med tilknytning til oppositionen, også har været under Pegasus’s vinger. Det fik naturligvis både de overvågede og de polske vælgere til at stille spørgsmålet: hvem stod bag overvågningen?

Skandalen fik stor opmærksomhed i flere polske medier, men til trods for afsløringerne benægtede den polske stat at have erhvervet og anvendt spywaren. En sandhed med modifikationer, skulle det vise sig, da det polske medie “Gazeta Wyborcza” senere kunne afsløre kvitteringen fra Polens køb af Pegasus.

Derudover viste kvitteringen også, at Polen foretog indkøbet få måneder efter at have været til møde med Visegrádgruppen i 2017 i Budapest, hvor Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, også deltog. Visegrádgruppen er et kulturelt og politisk samarbejdsforum mellem Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Lad os vende tilbage til spørgsmålet: hvem stod bag overvågningen af polske borgere? Vi ved det ikke med sikkerhed, men vi ved, at Polens Centrale Antikorruptions Bureau (CBA) har spyware af den type, der blev anvendt til dette og altså har rådet over denne i en del år.

Digitalt autokrati i Ungarn

Efter offentliggørelsen af The Pegasus Project blev også den ungarske regering spurgt ind til erhvervelsen af spywaren. Projektet viste jo som bekendt, at også ungarske statsborgere var blevet overvåget gennem Pegasus.

Dette fik i november sidste år et medlem regeringspartiet Fidesz, Lajos Kosa, til at bekræfte, at det ungarske indenrigsministerium havde forestået købet af Pegasus. Kosa kunne dog hverken be- eller afkræfte, hvordan spywaren blev brugt af den ungarske stat, men afviste, at man anvendte den til at overvåge ungarske statsborgere.

Det har ikke været muligt for de ungarske medier at få nærmere indsigt i indkøbet af Pegasus. Referatett fra mødet, hvor beslutningen blev truffet, er kategoriseret som “fortroligt” og kan derfor tidligst tilgås af journalister i 2050. Der er dog stærke indikationer på, at Ungarns investering fandt sted omkring samme tid som Polens - nemlig kort tid efter Netanyahus besøg i 2017 i Visegrad Gruppen. Dette betyder også, at indkøbet af Pegasus heller ikke har fået nær så stor opmærksomhed i de ungarske medier, som det har været tilfældet i Polen.

Ungarns indenrigsminister, Sandor Pinter, tilføjede i forbindelse med Kosas udtalelse, at den ungarske efterretningstjeneste ikke kan få lov at anvende Pegasus medmindre, der er indhentet tilladelse fra enten en dommer eller det ungarske justistsministerium. Med tanke på de forfatningsændringer, der er foretaget af det juridiske system i Ungarn under Viktor Orbán, hvor dommere udpeges direkte af regeringen, så er dette blot endnu et pres på ungarernes retssikkerhed.

Efterladt i EU’s skammekrog

Hvor efterlader Pegasusafsløringen Ungarn og Polen? Det korte svar er fortsat i EU’s skammekrog. Som reaktion på de to medlemslandes nye tek-indkøb og dens anvendelse mod EU borgere generelt lagde EU i februar i år op til en mere dybdegående undersøgelse af Pegasus’ anvendelse. Rapporten kom i maj i år, og er du interesseret i at læse, hvad undersøgelse fandt ud af, kan den læses her.

Derudover er der blandt de andre EU-medlemslande enighed om at undersøge, hvorvidt erhvervelsen af spywaren er i strid med EU-lovgivningen. Lovbrud eller ej, så stiller Ungarn og Polens investering i Pegasus blot endnu flere spørgsmålstegn ved de to landes demokratiske værdisæt. Forskellen på de to lande er dog fortsat, at denne anti-demokratiske udvikling fortsat er til stor debat i Polen, mens den i Ungarn foregår uden større bevågenhed fra befolkningen og medierne.

Artiklen er skrevet af Helene Grøn