• Frederik Rixen

Den ortodokse kirke vokser hastigt i Danmark

Sammenbruddet af Sovjetunionen og Jugoslavien drev østeuropæiske minoriteter på flugt med kurs mod Danmark. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nu en kraftig stigning i antallet af ortodokse kirkegængere.


Andrei Jalba Skt. Nikolajs Kirke
Sognepræst Andrei Jalba i Skt. Nikolajs Kirke i Hobro. Foto: Frederik Rixen

Da Danmarks Statistik i 1989 begyndte at beregne antallet af østeuropæiske immigranter fra lande med primært ortodokse kristne, blev det estimeret, at der var mere end 10.000, som havde fået tildelt permanent opholdstilladelse i Danmark. 30 år efter er dette tal steget til næsten 100.000 ortodokse migranter.


Årsagen til den store stigning skyldes blandt andet to store migrationsbølger som følge af Sovjetunionens sammenbrud og konflikter på Balkanhalvøen, men ifølge ph.d.-studerende på Københavns Universitet og kandidat med speciale i ortodoks teologi, Anders Hilton Saggau, har Rumæniens optagelse i EU i 2008 haft en særlig stor indflydelse på stigningen.


”Vores tal viser, at efter Rumænien blev optaget i EU, skete der en voldsom arbejdsmigration. Vi er gået fra, at det bare var en arbejdsmigration, til at det nu er permanent bosættelse. Det kan man se på antallet af rumænske menigheder. I 2008 var der én rumænsk præst og én rumænsk menighed. Nu er der 20. 20 rumænske menigheder på knap ti år. Det er mange.”, siger Anders Hilton Saggau.

Den russisk-ortodokse kirke i Hobro er fyldt

Stigningen af ortodokse migranter mærkes dog ikke kun indenfor den rumænsk-ortodokse kirke. Tallet af kirkegængere er også støt opadgående indenfor den russisk-ortodokse kirke, som i overvejende grad kommer fra tidligere sovjetiske eller jugoslaviske lande.


I den russisk-ortodokse kirke i Hobro, Skt. Nikolajs Kirke, mærker sognepræsten, Andrei Jalba, især, at der i stigende grad kommer flere personer til gudstjeneste i weekenderne. ”Vi ser mange troende med forskellige nationaliteter. Vi har et meget aktivt kirkeliv, og kirken har været fyldt næsten hver weekend de sidste år”.

Kirkegængere i Skt. Nikolajs Kirke. Foto: Frederik Rixen

De ortodokse kirker er administrativt ikke en enhed, men grundet det russiske sprogs særstatus som fællessprog blandt de østeuropæiske kirkegængere, fungerer den russisk-ortodokse kirke som et religiøst fællesskab for mange nationaliteter. Af den grund fungerer de russisk-ortodokse kirker også som mødested for nytilkomne ortodokse kristne, som søger et fællesskab. ”Selvom kirkegængerne er forskellige, har de noget til fælles her i kirken. Kirken har en speciel plads i deres liv”, forklarer sognepræst i Skt. Nikolajs Kirke, Andrei Jalba.


Denne artikel er den første af to artikler om den ortodokse kirke i Danmark. Læs om Frederiks besøg i den russisk-ortodokse kirke i Hobro i næste artikel.

Artiklen er skrevet af Frederik Rixen


Frederik har en bachelor i Ruslandstudier med tilvalgsfag i Journalistik Formidling og læser en kandidat i Analytisk Journalistik. Frederik har særligt beskæftiget sig med temaerne identitet og erindrings- og musikkultur.



191 visninger0 kommentarer

Følg os!

 
IMG_0318%2520(2)_edited_edited.png
russia-704883_edited_edited.png
  • Facebook
  • Instagram
unnamed%20(2)_edited.png
127474595_416181173098270_6523815273634533365_n%20(2)_edited.png