• Amanda Bang Andersen

Et kig i vodkaflasken: en introduktion til østeuropæisk vodka

Opdateret: 13. aug. 2021

Da jeg studerede russisk, var der altid vodka i køleskabet i vores lille uofficielle fredagsbar. Det var den billige fra Rema og vi drak det som regel i et blandingsforhold der hed 50/50 med harboe-sodavand. Da jeg kom på udveksling i Sankt Petersborg og senere praktik i Moskva, fandt jeg ud af, at der er meget mere at komme efter på bunden af vodkaflasken. Her fik jeg at vide at den gode vodka, var den vodka, der ikke smagte af noget. Når jeg rejser østpå, sørger jeg altid for at fylde min rygsæk med så mange forskellige flasker vodka, som muligt, uden at rygsækken ender i glasskår og en duft af spiritus. I denne artikel kigger jeg nærmere på den spiritus, der så ofte forbindes med de østeuropæiske lande.


Et udsnit af vodkahylden på Bardok. Foto: Amanda Bang Andersen

Mange forbinder vodka med teenagefester, hvor den indtages med billig appelsinjuice eller sød sodavand. Men vodkaen er mere end denne middelmådige oplevelse og slavevodka til 59 kr. fra supermarkedet. Vodkaen er også et håndværk og byder på mange smage og nuancer. Og udover den russiske vodka, som jeg primært har stiftet bekendtskab med, er der også meget at komme efter i andre østeuropæiske lande.

Martin Fryd, der er en af indehaverne af restauranten Bardok i Århus, ved meget om vodka. Bardok har et yderst imponerende udvalg af vodka, og Martin har faktisk også selv gang i en mindre vodkaproduktion. Han har sagt ja til at lære mig lidt mere om vodka.


Vodka som magtmiddel

Vi kan starte fra en ende af. Vodka har helt tilbage fra det 14. og 15. århundrede været spiritus, som man lavede i de slaviske lande på det billigste råmateriale, man havde ved hånden. Afhængig af vejr og høst kunne det for eksempel være kartoffel eller kornsorter som hvede eller byg.


Eftersom råvarerne ikke altid var i topkvalitet, var en brugt metode at destillere det, til man ikke længere kunne smage, hvad vodkaen var lavet på. Ideen var at lave noget rent ud fra et knap så godt råmateriale. Det var især denne metode, som blev og stadig bliver brugt hos sovjetiske og russiske vodkaproducenter, hvor der, som jeg selv har oplevet, gøres en dyd ud af, at vodkaen skal have en så ren smag som muligt. Den skal destilleres, til den nærmest bare smager af vand.


Vodkaen blev også brugt mere kreativt. For eksempel kan man finde eksempler fra gammel russisk tid, hvor vodkaen blev brugt som et magtmiddel. Den russiske tsar Peter den Store forkælede dem, han godt kunne lide, med lækre vodkashots, mens forbrydere blev straffet ved at skulle bunde et halvliters glas med vodka. Dette resulterede ofte i, at folk faldt både bevidstløse og døde om.


Jagten på den gode vodka

Hvor jeg i mit smårussofile sind troede, at det var russerne, som var den største vodkanation, fortæller Martin mig om polsk vodka. Her er der flere små vodkaproducenter og, modsat den russiske vodka, handler den polske vodkatradition ikke om at destillere vodkaen til ukendelighed. I stedet er der mere fokus på håndværket og råvarerne. Når der bruges gode og lokale råvarer, er det vigtigt at noget af smagen bibeholdes, så man kan fornemme, hvad den er destilleret på. Polsk vodka er ofte lavet på kartofler, som anses for lidt finere end for eksempel forskellige kornsorter.


Men hvor skal man starte, hvis man gerne vil over traumerne fra bekendtskabet med en dårlig supermarkedsvodka? Ifølge Martin kan man sagtens starte med for eksempel Grey Goose, som dog ikke er østeuropæisk men fransk. Det er en af de rene, gode og lettilgængelige vodkaer. Ellers kan man gå efter den russiske Green Mark eller den ukrainske Nemiroff, som begge er gode standardvodkaer.


Et godt bud på, hvor man finder østeuropæisk vodka i Danmark, er at besøge Eurodeli, en butikskæde, hvor man kan finde forskellige østeuropæiske produkter og specialiteter. Ellers kan man kigge på hjemmesiden purevodka.dk, der også har et ganske pænt udvalg. Det er generelt svært at finde god vodka i Danmark, særligt de små producenter skal man lede længe efter. En god del af Bardoks vodkalager er da også hentet hjem fra udlandet.


Martin viser mig den polske kartoffelvodka Vestal. Den er markeret med en appellation, en beskyttet geografisk betegnelse, som man også kender det fra eksempelvis vinproduktion. Det er desuden meget almindeligt, at denne type vodka er markeret med årgang, hvilket afspejler interessen for råvarerne. Det er ikke helt ligegyldigt, hvilke kartofler den er lavet på, eller hvor og hvornår kartoflerne er dyrket. Samtidig er det også en af grundene til, at det kan være svært at finde denne type vodka på hylderne herhjemme, simpelthen fordi den produceres i et meget begrænset antal.


Den polske kartoffelvodka adskiller sig meget fra, hvad der ellers er ”moderne” vodka som for eksempel Smirnoff, Belvedere og Grey Goose, da den simpelthen ikke er ren nok. Den rene vodka egner sig nok også meget fint, hvis man skal blande cocktails, men Martin mener, at det er langt mere interessant at drikke en vodka, hvor man i højere grad kan fornemme råvarerne fremfor blot den rene smag.


Svinefedt og syltede agurker

Som så meget andet kan det svinge, hvilken type vodka man lige er i humør til alt efter situationen. Hvis man bare skal hygge sig med vennerne og nyde den særlige beruselse, man opnår ved at drikke vodka, kan en simpel, ren standardvodka være fin. Og det er måske også en mere autentisk måde at drikke vodka på, siger Martin.


Men hvis den virkelig skal nydes, fremhæver Martin igen kartoffelvodkaen. Særligt producenten Chopin eller den type, man kalder “Mlody Ziemniak”, som betyder “ung kartoffel". Det er vodka, man virkelig kan nyde, og som ifølge Martin er en af de fineste måder at lave kartoffelvodka på. Den er lavet på de allertidligste kartofler, som høstes allerede i april, mens de er helt små og uden skræl.


Og når man rigtig skal nyde en vodka, er det vigtigt med en lille snack til. Blandt andet fordi det ellers kan være en lidt hård omgang for smagsløgene med den stærke spiritus. Så hvad skal du spise til din vodka? Martin har fremhæver selv kaviar som tilbehør til en god kartoffelvodka. Men ellers er brød med salo (saltet svinefedt) og syltede agurker en klassiker.


Så husk, at det er de unge, polske kartofler, du skal gå efter for at få en helt særlig vodkaoplevelse. Og glem ikke saloen og de syltede agurker!


Artiklen er skrevet af Amanda Bang Andersen


Amanda har en bachelor i Ruslandstudier og en kandidat i Æstetik og Kultur. Hun er medstifter af Østvendt og interesserer sig især for kultur, mennesker og rejser.



72 visninger0 kommentarer

Følg os!

 
IMG_0318%2520(2)_edited_edited.png
russia-704883_edited_edited.png
  • Facebook
  • Instagram
unnamed%20(2)_edited.png
127474595_416181173098270_6523815273634533365_n%20(2)_edited.png