• Christoffer Kjeldsen

Europas sorte klimafår - vejen mod et grønnere Balkan

I slutningen af februar 2021 modtog indbyggerne af Pristina foruroligende nyheder. Luftkvaliteten i Kosovos hovedstad målte 298 på luftkvalitetsindekset (AQI) og toppede dermed den triste liste over de mest forurenede byer i verden. Med dette overgik storbyen bl.a. pakistanske Lahore, indiske Delhi og Bangladeshs hovedstad, Dhaka. Målinger foretaget samme dag i Sarajevo, Skopje og Beograd var på lignende vis ildevarslende - her blev luftkvaliteten betragtet som værende “usund” og “meget usund”. Luften er blandt den mest forurenede i verden, og det er ikke uden konsekvenser - hverken for indbyggerne, ej heller for staterne.


Affald fra illegale lossepladser flyder i Drina floden nær byen Visegrad i det østlige Bosnien-Hercegovina. Floden har tidligere været en yderst attraktiv destination for både turister og lokale grundet dens krystalklare vand. Foto: gannett-cdn.com

Landene på Vestbalkan står overfor alvorlige og vidtrækkende miljø- og forureningsudfordringer. Mens internationale organisationer regelmæssigt påpeger dette over for landene, er regeringerne også på nationalt plan ofte genstand for skarp kritik af både miljøorganisationer og regionens indbyggere.


I starten af 2021 blev Bosnien-Hercegovina ramt af en større økologisk katastrofe. Grundet en stigning af nedbør i den østlige del af landet, blev Drina-floden forurenet af flere tusinde kubikmeter affald fra illegale lossepladser langs floden, der samlede sig omkring det lokale vandkraftværk i byen Visegrad. I nabolandet Montenegro har en række NGO’er udtrykt stor bekymring for landets miljøudfordringer og de negative konsekvenser, som opførelsen af vandkraftværker og byggeprojekter har på økosystemet. Montenegrinske miljøaktivister har beskyldt regeringen for at ignorere dét, aktivisterne mener er økocid. Inspireret af andre -cider, henviser økøcid til omfattende menneskeskabt ødelæggelse eller skade på økosystemet. Serbien har det sidste år ligeledes set store miljø- og klimaprotester mod regeringens omdiskuterede og kontroversielle planer om udgravning af lithium på serbisk jord. Regeringens plan ville ifølge miljøaktivister og demonstranter have store miljømæssige konsekvenser og forurene landets vandforsyninger.


Balkans store syndere: byggeprojekter og kulkraftværker

Regionen står overfor store udfordringer og akutte og graverende miljøproblemer, herunder ødelæggelser og nedbrud på miljøinfrastrukturen. Dertil kommer myndighedernes utilstrækkelige evne til både at håndhæve gældende regler samt implementere den nødvendige miljølovgivning.


Udenlandske investorer, heriblandt kinesisk finansierede byggeprojekter, vækker stor klimabekymring blandt regionens indbyggere. Projekterne er ofte mindre regulerede og kritikere fremhæver hyppigt, hvordan der bliver set gennem fingre med projekternes miljømæssige konsekvenser. Alvorlige overtrædelser af internationale miljørettigheder og gentagne brud på national miljølovgivning er veldokumenterede konsekvenser af den større kinesiske tilstedeværelse på Vestbalkan. Projekterne bliver gennemført uden de rette tilladelser og bliver ofte mødt med protester fra lokalbefolkningen.


Et nordmakedonsk kulkraftværk nær byen Bitola i den sydvestlige del af landet. Foto. bankwatch.org

Mens EU arbejder henimod klimaneutralitet og udfasningen af kulkraftværker, som er centralt for den grønne omstilling, befinder Vestbalkan sig andetsted. Her er brugen af kul til energiproduktion og forbrænding af kul i bl.a. husstande og kommercielle faciliteter blandt de største kilder til luftforurening. Det estimeres at over 60 procent af befolkningen er afhængig af kul til boligopvarmning.


Kulkraftværker på Vestbalkan udleder over dobbelt så meget forurenende svovldioxid end de 221 kulkraftværker i EU. Ifølge en rapport fra CEE Bankwatch Network, en miljø- og menneskerettighedsgruppe i Central- og Østeuropa, udledte Serbien mere svovldioxid i 2020 end de 27 EU-medlemslande sammenlagt. Vestbalkans kulkraftværker påvirker ikke kun landenes indbyggere, men også de omkringliggende nabolande som Rumænien, Ungarn og Grækenland.


Derudover er utilstrækkelig affaldshåndtering og vandforurening også store udfordringer. Disse udfordringer repræsenterer nogle af de alvorligste miljørisici med store socioøkonomiske konsekvenser for hele det vestlige Balkan.


De menneskelige konsekvenser

At miljø- og forureningsudfordringer har store omkostninger for mennesker og naturen er i sig selv intet nyt. Ikke desto mindre er konsekvenserne for indbyggerne på Vestbalkan yderst alarmerende.


Data fra det schweiziske firma IQAir, der overvåger og måler luftkvalitet verden over, er ganske nedslående. Ifølge IQAir’s nyeste vurdering er Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Nordmakedonien de mest forurenede europæiske lande, mens regionens byer ligeledes topper listen over de mest forurenede europæiske byer de sidste år.


FN’s Miljøprogram og Miljøorganisation understreger de skræmmende og dystre menneskelige konsekvenser af stigende forurening for indbyggerne på Vestbalkan. Her påpeges det, at luftforurening er årsagen til op mod 20 procent af for tidlige dødsfald og forkorter indbyggernes liv med op til 1,3 år. Næsten 5.000 årlige dødsfald kan direkte henføres til luftforurening. Med 175 dødsfald pr. 100.000 indbygger toppede Serbien i 2019 den sørgelige liste over højeste dødsrater forårsaget af forurening blandt de europæiske lande og placerede sig på en samlet 9. plads globalt.


Luftforurening i Sarajevo. Luften, indbyggerne på Vestbalkan indånder, er blandt den mest forurenede i verden. Foto: worldbank.org

Konsekvenserne for forureningen indebærer også et økonomisk aspekt. Det anslås, at de årlige sundhedsudgifter forårsaget alene af kulforurening for hele det vestlige Balkan udgør et sted mellem €1,2-3,4 mia. Landene mærker i høj grad de store udgifter - sundhedsomkostninger forårsaget af luftforurening udgjorde i 2016 i omegnen af 3,6% af Kosovo's BNP, 6,9% af Nordmakedoniens og hele 8,2% af Bosnien-Hercegovinas. Til sammenligning ansloges det, at Danmarks sundhedsomkostninger forårsaget af luftforurening udgjorde 0,7% af landets BNP i 2020.


Yderligere skridt mod EU-medlemskab kræver handling

Landene på Vestbalkan, Nordmakedonien, Serbien, Montenegro, Albanien, Kosovo og Bosnien-Hercegovina, har alle erklæret EU-medlemskab som værende deres vigtigste udenrigspolitiske mål, og de befinder sig alle i forskellige stadier af den omfattende optagelsesproces. Blandt en længere række politiske og økonomiske kriterier er spørgsmålet om miljøpolitik, miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse et af de områder, der skal behandles.


Kun to af landene, Montenegro og Serbien, har påbegyndt tiltrædelsesforhandlingerne. Siden 2012 har Montenegro succesfuldt åbnet samtlige forhandlingskapitler og lukket tre - forskning, uddannelse og eksterne relationer. Serbien, der påbegyndte forhandlingerne i 2014, har for nu åbnet 22 ud af de 35 kapitler og lukket to kapitler omhandlende uddannelse og forskning. På trods af montenegrinske og serbiske regeringers tilkendegivelse af landenes EU-ambitioner, noterer EU sig, at landene halter betydeligt bagefter på de fleste parametre. Dette gælder også spørgsmålet om harmoniseringen af miljøpolitik samt implementeringen af foranstaltninger til gavn for naturen.


Grønne bevægelser mobiliserer sig

Med et voksende fokus på klimaet i EU, der inkluderer mål om reducering af drivhusgasemissionerne med mindst 55 procent i 2030 og en målsætning om klimaneutralitet i 2050, stiger presset på landene ligeledes for at påbegynde overgangen til mere bæredygtige energikilder.


Med en forhåbning om på sigt at nærme sig EU-medlemskab er det essentielt, at regionens regeringer anerkender, at et opgør med forureningen og en miljø- og forureningspolitik, der for alvor tager fat på de pågældende udfordringer, er en nødvendighed. Fra EU’s side er vigtigheden af at promovere og styrke regionalt samarbejde gentagne gange blevet understreget. Kun gennem større grænseoverskridende samarbejde kan forureningsudfordringerne, der ikke kender til landegrænser, løses.


EU har flere redskaber i værktøjskassen, der kan udforskes og medvirke til en positiv forandring. På deres vej til EU-medlemskab indgår landene i tæt samarbejde med EU og modtager både økonomisk og administrativ hjælp. EU kunne gøre modtagelsen af økonomiske midler betinget af at der bliver taget større skridt for at tackle forureningen. En sådan tilgang vil fjerne det økonomiske incitament for de politiske ledere til at omgå og ignorere bl.a. ordentlig kontrol med kulkraftværkernes udledning. Nogle ,af kulkraftværkerne på det vestlige Balkan udleder betydeligt mere emission end tilladt og her kunne EU på lignende vis indføre økonomiske sanktioner og bidrage til en udfasning af kul.


Men ikke kun EU og landenes regeringer kan være med til at fremme en positiv udvikling. Regionen har den seneste årrække oplevet en grøn bølge og været vidne til et voksende antal grønne miljøbevægelser. Måske det mest fremtrædende eksempel er det kroatiske parti Možemo! (Vi kan!). Det grønne venstrefløjsparti, der har sine rødder i en række borgerbevægelser med fokus på kampen mod korruption og miljø, har oplevet stor fremgang og vandt borgmesterposten i Zagreb ved det kroatiske lokalvalg i 2021.


I nabolandet, Serbien, har den venstregrønne koalition MORAMO (Vi er nødt til det), der udspringer af en række omfattende miljø- og klimaprotester rettet mod regeringen i starten af 2021, ligeledes oplevet en voksende popularitet. I april i år fik den grønne koalition sit gennembrud ved både det serbiske lokalvalg og parlamentsvalg. De sikrede sig 13 ud af 250 pladser i det nationale parlament og 13 ud af 110 pladser i byrådet i Beograd.


Demonstrationer afholdt sidste år i Serbiens hovedstad på grund af den serbiske regerings manglende indsats mod luftforureningen. Foto: fokus.ba

Spørgsmålet er om grønne partier og koalitioner på Balkan, på lignende vis, kan overraske ved fremtidige valg. Miljøbevægelser og partier kan medvirke til at øge borgernes bevidsthed om forureningens alvorlige konsekvenser og om den alvorlige tilstand regionens miljø befinder sig i. Tilsvarende kan grønne bevægelser og deres succes, på trods af at det indtil nu mest har været på et lokalt niveau, også bidrage til, at lignende initiativer igangsættes. Netværket af disse grønne bevægelser og initiativer spreder sig på tværs af landegrænserne, og de har ofte i fællesskab organiseret miljøprotester. En bredere paraplyorganisation, der omfavner de forskellige nationale og lokale initiativer, er måske ikke utænkelig engang i fremtiden.


Er en lysere - og grønnere - fremtid mulig?

Kløften mellem EU og Vestbalkan vokser. Landene har gentagende gange forpligtet sig til at arbejde henimod EU’s 2050 klimamål, bl.a. med en fælles deklaration vedtaget ved Sofia-topmødet i 2020, hvor regeringerne godkendte en grøn dagsorden i overensstemmelse med EU’s klimaambitioner. På trods af dette er manglende handling en gennemgående udfordring. For at kunne tilnærme sig EU er overgangen til vedvarende energi og en ansvarlig miljø- og forureningspolitik spørgsmål, der skal handles på.


Der er dog også positive tendenser, der giver håb for en bedre og lysere fremtid. Borgerinitiativer og miljø- og klimabevægelser mobiliserer sig. Samtidig springer protester, der påpeger de store miljø og menneskelige konsekvenser, frem. Tidligere i år indgik landene i et omfattende samarbejde med det Europæiske Miljøagentur, der sigter efter at løse og håndtere regionens udfordringer og medvirke til at tilpasse landenes miljø- og klimapolitik til EU’s krav på området.


Vigtigheden af at finde holdbare løsninger på de udfordringer, regionen står overfor, skal ikke nødvendigvis findes udelukkende i udsigten til EU-medlemskab, men derimod i de negative konsekvenser, forurening har for miljøet og de berørte indbyggere.


Artiklen er skrevet af Christoffer Kjeldsen


Christoffer har en bachelor i Balkanstudier og en kandidat i European Studies fra Aarhus Universitet


30 visninger0 kommentarer

Følg os!

 
IMG_0318%2520(2)_edited_edited.png
russia-704883_edited_edited.png
  • Facebook
  • Instagram
unnamed%20(2)_edited.png
127474595_416181173098270_6523815273634533365_n%20(2)_edited.png