top of page
  • Vinogradov

Juleopskrift: Rassolnik

Som del af vores julekalender har vi fået lov at dele en række jule- og nytårsopskrifter fra den russiske familie, Vinogradov. Det betyder, at du gennem december kan lade dig inspirere i køkkenet af disse russiske, kulinariske klassikere.

Rassolnik er en traditionel russisk suppe. Foto: gastronom.ru

Traditionel russisk suppe med gåseindmad. Her som forfatteren Ivan Sjmeljov beskriver den i Herrens Sommer.


Ingredienser:

500 g Indmad og kød (lår) fra en gås

250 g Rodfrugter (gulerødder, knoldselleri)

5 stk Kartofler

1 stk Hakket løg

5 stk Syltede agurker (samt lage fra syltede agurker efter smag)

100 g Perlebyg

2,5-3 l Vand

2 spsk Mel

50 g Smør

200 g Creme fraiche

1 tsk Tomatpuré



Hæld kød og indmad i en gryde med koldt vand, og bring det i kog. Lad det koge i 2,5 timer. Efter 1,5 timer kom løg, rodfrugter og kartofler i gryden. Pil skrællen af de syltede agurker og kom den i gryden med kernerne fra agurkerne. Når suppen har kogt i 2,5 timer fjernes kødet, hakkes og sættes til side. Si suppen. Fjern rodfrugterne og kartoflerne, hak dem og kassér resten af det frasiede. Skyl perlebyg og kog indtil den er mør i en separat gryde. Kom i en sigte og skyl med koldt vand. Hak agurkerne. Tilsæt byg og agurker til suppen, kog i 10 minutter. Opvarm mel i smørret og hæld lage fra agurkerne ved. Hæld i suppen. Tilføj de hakkede rodfrugter og kødet. Tilsæt tomatpuré og creme fraiche, lad det koge op. Server.


Приятного аппетита!

11 visninger0 kommentarer

Følg os!

 
IMG_0318%2520(2)_edited_edited.png
russia-704883_edited_edited.png
  • Facebook
  • Instagram
unnamed%20(2)_edited.png
127474595_416181173098270_6523815273634533365_n%20(2)_edited.png
bottom of page