Koljadki: slavisk halloween ved juletid

I Rusland betragtes jul primært som en religiøs højtid. Derfor vil man, hvis man ikke er så religiøs, typisk ikke gå så meget op i at fejre det. Man bruger julen til at mødes med familien og spise sammen, men blot som en hvilken som helst anden festlig lejlighed eller anledning. I min familie bruger vi julen som en anledning til at mødes med de slægtninge, der bor lidt længere væk og endnu engang fejre begyndelsen på det nye år. Nogle mennesker tager til gudstjeneste i kirken, men de vil temmelig sikkert ikke give hinanden gaver.

Nytår er derimod den vigtigste højtid på året for russerne. Nogle mennesker fejrer nytåret med familien, andre med venner, og unge mennesker vil typisk foretrække at være sammen med deres familier indtil omkring klokken 1 om natten, hvorefter de mødes med deres venner for at feste. Man mødes typisk til middag kl 21 og går i seng omkring klokken 2-3 om natten. Det er normalt at modtage gaver, når Fader Frost (den russiske udgave julemanden) kommer på besøg lidt over midnat. I min familie får vi dog allerede besøg af Fader Frost om morgenen den 31. december, hvor han har efterladt gaver under juletræet i løbet af natten. Han kommer ind gennem et vindue, der er åbent for at lufte ud. Hvis jeg ikke tager fejl, skyldes den manglende fejring af julen i Rusland landets kommunistiske fortid. Kommunisterne var imod religion, og derfor var det i en lang periode forbudt at fejre religiøse højtider.

Slavere klædt ud for at synge "koljadki". Foto: dp.informator.ua

Noget af det, jeg forbinder mest med juletiden i Rusland, er ”koljadki”. Det er sange, der bliver sunget af udklædte mennesker, både voksne og børn. Man kan vel kalde det en slags slavisk Halloween i juletiden. De udklædte personer går fra dør til dør, synger særlige sange og modtager slik eller penge for at synge. De smider ris på folks dørtrin, hvilket siges at være et godt varsel. Jeg husker en ret almindelig sang, der lyder således:

Koljada, Koljada

Åbn porten

Få kisterne ud

Giv os en skilling

I det mindste en rubel

I det mindste en skilling

Vi forlader ikke jeres hus

Giv os slik

Eller måske en mønt

Spar ikke på noget

På juleaften!

Det er nok at synge de første fire linjer. Det er meningen, at kostumerne skal være uhyggelige, men de er som regel lavet ud af, hvad end folk har derhjemme i stedet for at blive købt eller ligne en specifik karakter. Det er dog min oplevelse, at denne tradition er ved at dø ud og betragtes som lidt gammeldags. Jeg tror, jeg har oplevet det, fordi jeg voksede op et sted, der minder om en lille landsby, hvor vi ikke havde meget at underholde os med, og internettet ikke fandtes endnu. Jeg tror ikke, at det moderne liv har megen plads til den slags traditioner. Jeg ved ikke, om Koljadki-traditionen er blevet erstattet af noget andet, men den nuværende politiske situation taget i betragtning, hvor det er meget populært at være religiøs, kan den måske finde vej tilbage.

Artiklen er skrevet af Iana Lukina