I FORTIDENS TONER FINDES EN LÆNGSEL EFTER FREMTIDEN

Sovietwave er nostalgitunge toner, der tager os med tilbage til en tid med utopiske drømmerier, kosmisk romantik og imponerende videnskabelige bedrifter.

Foto: Helene Grøn Vestergaard

I Moskva ligger Kosmonaut Museet. På toppen af museet, som ligger under jorden, rejser der sig et titaniums-monument i 107 meters højde med en rumraket i toppen. Monumentet er opført til ære for opsendelsen af Sputnik-1, den første satellit der blev sendt i kredsløb om jorden i 1957, og det sovjetiske folks udforskning af rummet. Selve monumentet stod færdigt i 1964 og dets sider er dekoreret med relieffer af rumprogrammets arbejdere.

---

Som det sandsynligvis har været gældende for så mange andre, nåede jeg sidste år til et punkt i mit corona-hjemme-liv, hvor streamingtjenesterne og bogreolen efterhånden var støvsuget for alt med en snert af underholdningsværdi. I et forsøg på at stimulere min hjerne yderligere kastede jeg dernæst min kærlighed på YouTube i håb om, at algoritmerne kunne fremskaffe en eller anden form for underholdning, der ville sige mig noget og det lykkedes faktisk. Jeg blev nemlig introduceret til musikgenren sovietwave og blev på en gang begejstret, betaget og bedrøvet.

80’ER ÆSTETIK MED ET SOVJETISK TOUCH

Sovietwave er en subgenre indenfor synthwave, der opstod i en række postsovjetiske stater, dog primært Rusland og Ukraine, i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne. Synth- og sovietwave blev for alvor populært i begyndelsen af det nye årtusinde. Genren har fra sin begyndelse været særligt karakteriseret ved brugen af keyboard og synthesizere, som navnet også indikerer. Ofte hentede artisterne inspiration fra filmverdenen, særligt i soundtracks fra science fiction- og actionfilm fra 1980’erne. Faktisk flyder genren næsten over med lyd referencer til 80’erne gennem netop brugen af synthesizers. Ved at kombinere lyden fra synthesizerne med elementer som vi kender fra moderne elektronisk musik, f.eks. hårdtslående percussion og fremadrettet tempofyldt energi, formår synthwave at forene lyden af retro og futurisme.

Sovietwave skiller sig ud fra synthwave ved at være mindre tempofyldt og mere drømmende i sit melodiske udtryk. Derudover bruger artisterne ikke den klassiske 80’er æstetik, eller kitsch om man vil, i deres visuelle udtryk. Neonfarver og diskovibes er skiftet ud med klassisk sovjetisk æstetik. I stedet er det traditionelle sovjetiske boligblokke, også kendt som khrusjtjovkaer, rummosaikker og sovjetiske socialistisk realisme, som vi kender fra f.eks. sovjetiske propagandaplakater, der pryder cover billederne. I selve lydproduktionen anvender kunstnerne udelukkende synthesizers fra Sovjetunionen. Derudover gøres der også brug af samples fra film, tv og radio. Disse samples stammer ofte fra politiske taler, tv/radiospeak eller videnskabelige udsendelser fra 1960’erne til 1980’erne. Numrene bliver dermed en slags lydlig collage. I et interview udtaler Dmitrij Grusdjev, blogger og centralt medlem af sovietwave-fællesskabet, at ”Sovietwave er drømmende elektronisk musik inspireret af sovjetisk kultur […] Når du lytter til det får du følelsen af at musikken bliver spillet fra en radio, en bånd- eller pladespiller. Den [genren] tilbyder os en ”live” oplevelse af hvordan det ville have lydt i Sovjetunionen – da teknologien og optagemulighederne havde sine begrænsninger.”

Den russiske trance duo PPK (ППК) var blandt de første til at eksperimentere med integrationen af nostalgiske elementer i deres musik. De anvendte melodier og temaer fra sovjettiden, typisk fra 1980’erne, som base i deres produktioner. Et eksempel er deres nummer Opstandelse (Воскрешение), der anvender temaet fra Eduard Artemjevs (Эдуард Артемьев) komposition til filmen Sangen om Sibirien (Сибириада) fra 1978-79. Filmen vandt Grand Prix prisen (svarende til nutidens jurypris) til Filmfestivalen i Cannes i 1979. I 2001 strøg PPKs nummer ind på en tredjeplads på den officielle britiske hitliste UK Singles Chart.

Lyt til Eduard Artemjevs tema til filmen Sangen om Sibirien

Lyt til PPKs nummer Opstandelse

Artisten Elektronika-302 (ЭЛЕКТРОНИКА-302) fra Ukraine leger med integrationen af ikke musikalske elementer i sine produktioner. Kunstnernavnet stammer fra den populære sovjetiske kassettebåndoptager af samme navn, som blev produceret fra 1974 og frem til 1990. På sin første udgivelse, Storhedstid (Расцвет), begynder albummet med en kort intro, hvor en reklame for kassettebåndoptageren afspilles. Samples fra tv-udsendelser og taler går også igen på mange af numrene. Derudover er det værd at notere, at kunstnerne inden for sovietwave ofte gør brug af tal i slutningen af deres kunstnernavne. Endnu en reference til sovjettiden, hvor alt fra skoler til raketter og båndoptagere havde et nummer.

Lyt til Elektronika-302s album Storhedstid

KOSMISK LYD OG KOMMUNISTISK UTOPIA

Den ukrainske gruppe Majak (Маяк), der på dansk betyder fyrtårn, varierer deres brug af samples fra udgivelse til udgivelse. Majaks lyd er på deres tredje udgivelse stærkt inspireret af rumalderen og har en stærk space vibe. Den kommer til udtryk lydligt, gennem deres titler og visuelt i deres covers. Integrationen af lydklip med rumreferencer fylder meget i deres numre f.eks. i nummeret Rejsen til Mars (Путевка на Марс), hvor et klip med spørgsmålet ”hvad hvis marsboere findes?” lyder. I nummeret Over Stjernerne (Выше звезд) høres der i begyndelsen et sample, hvor en speaker fortæller, at rumskibet Sputnik-Vostok med et menneske ombord succesfuldt er blevet affyret mod rummet og ligeledes succesfuldt igen er landet på sovjetisk jord.

Lyt til Majaks tredje udgivelse her. Over Stjernerne er første nummer.

Rumprogrammet Vostok havde til formål at sende de første mennesker ud i rummet og samtidig få dem sikkert tilbage til jorden. Dette lykkedes i 1961 hvor Jurij Gagarin blev den første mand i rummet og i 1963 lykkedes det også at opsende Valentina Teresjkova, som dermed blev den første kvinde i rummet. Vostok var en kæmpe sejr for Sovjetunionen i rumkapløbet med USA. Stormagtens succeser i rumalderen var kilde til stor national stolthed i Sovjetunionen, hvor kosmonauter blev hyldet som nationalhelte.

Proton-4 (Протон-4) er et andet eksempel på en artist der også finder inspiration i den sovjetiske rumalder. Selv skriver de at deres musik er inspireret af 80’er æstetik, barnedrømme og kosmisk romantik. Nummeret På Tværs af Universet (Пересекая Вселенную) indfanger præcis denne stemning. Her introduceres nummeret med et lyriske element, et digt af ukendt ophav, der funderer over universets betydning for menneskeheden.

Lyt til Proton-4s nummer På Tværs af Universet

Rumudforskning og kolonisering af rummet var et centralt tema i sovjetisk science fiction både i litteraturen og på film. Fortællingerne portrætterede således ofte et videnskabeligt, teknologisk og ideologisk Utopia på en fremmed planet. Science fiction genren var blot en lille del af sovjetisk propaganda og den såkaldte sovjetiske myte. Et utopisk ideal, hvor man ikke lever i nutiden, men for fremtiden. I sovietwave spiller rumfortællingen dog hverken en mytisk eller politisk rolle. Den er derimod en påmindelse om, at Sovjetunionen var meget mere end et ideologisk eksperiment styret af korrupte politikere, men garant for imponerende videnskabelige og teknologiske bedrifter, der fortsat fortjener anerkendelse.

NOSTALGISK NEUROLOGISK FESTFYRVÆRKERI

Musikken som medie kan noget helt særligt når det kommet til følelser; musik beskrives ofte som det eneste, der kan vække lige så stærke følelser i os som kærlighed og narkotiske stoffer. Særligt musik og lyd som vi forbinder med vores sene barndom og ungdomsår kan starte et helt neurologisk festfyrværkeri i vores hjerne. Men hvad kan genren, hvis man ikke er vokset op i Sovjetunionen? For ærligt, så tilhører mange af genrens lyttere og musikere denne gruppe. Gruppen Artek Elektronika (Артек Электроника) er et eksempel på dette. Ingen af de to musikere har levet i Sovjetunionen, men til spørgsmålet om deres valg af genre siger de ”det skyldes at alt der omgiver os stammer fra Sovjetunionen. Det er den ældre generation […] sovjetisk arkitektur, metroen, Stalins skyskrabere”.

Lyt til Artek Elektronikas nummer Træd Gennem en Æra

Sovietwave forener derfor ikke blot generationerne, der husker Sovjetunionen. Den samler også dem, der er vokset op i det limbo som kom efter. Genren vækker derfor noget forskelligt alt efter, hvilket perspektiv man møder den med, men kernen er på mange måder den samme. Sovietwave repræsenterer ikke en længsel efter fortiden, men derimod en længsel efter en bedre fremtid. Det er ikke en længsel efter sovjetisk politik og ideologi, men derimod den sovjetiske fremtid, et Utopia som blev lovet, men aldrig kom. Og hvad så med os andre? Hvad kan vi få ud af at lytte til de nostalgitunge toner fra den tidligere østblok? Personligt så begejstrer genren mig med sin eksperimenterende stil, hvor kombinationen af gammel og ny lyd skaber spændende og drømmende lydcollager. Den betager mig fordi den tager mig med på en tidsrejse tilbage til en svunden tid og så bedrøver den mig, fordi jeg på egen krop kan fornemme en snert af den længsel, som udgør genrens livsnerve. Mit bekendtskab med sovietwave blev således en midlertidig og kærkommen pause fra coronaens dræbende kedsommelighed. Nu fortsætter jeg jagten efter ny adspredelse...

Artiklen er skrevet af Helene Grøn Vestergaard

Har du lyst til at høre mere? Så lyt til vores playliste ØSTVENDT SOVIETWAVE på Spotify eller gå på opdagelse i vores mange andre playlister.