Magtskifte i montenegrinsk politik - Europa Sad indtager præsidentkontoret

Med en sejr til den unge Milatović ved det montenegrinske præsidentvalg tager landet hul på et nyt kapitel. Med den usikkerhed, der hersker om landets fremtid, er spørgsmålet, om den nye præsident kan samle befolkningen?

Søndag d. 2. april gik montenegrinerne endnu engang til stemmeurnerne og satte kryds ved landets fremtidige præsident i valgets anden valgrunde. Montenegros mangeårige præsident og altoverskyggende politiske aktør de sidste 30 år, Milo Đukanović, led et nederlag til den 36-årige modkandidat, Jakov Milatović, der med 58,7 procent af stemmerne overbevisende vandt slaget om præsidentkontoret.

Politiske modstandere af Đukanović og hans parti Det Demokratiske Socialistparti, DPS, der har været den uomstrideligt største politiske spiller på den montenegrinske scene siden starten af 1990’erne, har hurtigt hyldet valgresultatet som det endelige dødsstød til DPS. En lang række partier hyldede ligeledes sejren som et skridt mod et mere demokratisk Montenegro og mindre etnisk splittelse. Landet har nemlig længe været kendetegnet af etniske splittelser mellem dem, der identificerer sig som montenegrinere, og dem, der ser sig selv som serbere.

Et fælles mål om en eliminering af DPS har længe forenet en bred vifte af politiske modstandere med forskellige ideologiske ståsteder. DPS tabte i sommeren 2020 parlamentsvalget mod en fælles opposition og senest ved lokalvalget i oktober 2022 mistede selvsamme parti deres flertal i 10 ud af landets 14 kommuner, herunder i landets hovedstad, Podgorica.

Det er dog ikke alle der fejre Milatovićs overbevisende sejr og den underforståede eliminering af Đukanović. Siden oprettelsen af Milatovićs parti, Evropa Sad, i sommeren 2022, har partiet og dets positionering på den politiske scene været omsværmet af en lang række spørgsmål. Siden præsidentvalget har der hersket skeptiske og bange anelser om, hvilke implikationer et magtfuldt Evropa Sad vil have for Montenegros fremtid. På trods af, at embedet som landets præsident i vid udstrækning er ceremoniel, hersker der, blandt visse, stor ængstelse for, implikationerne af Milatovićs sejr. Der ulmer en bekymring om, at sejren blot er det seneste skridt mod et skifte i Montenegros udenrigspolitiske prioritering og at landet bevæger sig mod en ny turbulent era, hvor landets vestlige orientering kommer under pres.

Milatović var fem år gammel, da Đukanović i 1991 for første gang blev premierminister. Milatović indtager præsidentens kontor d. 20 maj.

Evropa Sad - ny central spiller

Landets nye præsident er en af grundlæggerne af partiet Evropa Sad, der siden sommeren 2022 har gjort et markant indtog på den politiske scene. Sammen med medstifteren af partiet, Milojko Spajić, var Milatović minister i Ranko Krivokapić-regeringen, den første koalitionsregering uden deltagelse af DPS, fra december 2020 til april 2022. Siden oprettelsen af partiet har de to grundlæggere, som begge har uddannet sig og gjort karriere i udlandet indenfor den finansielle sektor, sat økonomiske spørgsmål i forgrunden, mens andre, betændte emner, såsom spørgsmål om etnicitet og religion, har været omgærdet af en vis usikkerhed.

Siden etableringen af partiet, har Evropa Sad med bragende succes gjort sit indtog i det politiske landskab. Ved lokalvalget i oktober 2022 lykkedes det partiet at fravriste magten fra DPS i landets hovedstad og placeret sig i yderst favorable positioner i flere af landets kommuner. Økonomisk fremgang under de to ministre i den tidligere regering samt en afholdelse fra at bekende kulør på omstridte emner har hjulpet partiet og positioneret det som et solidt alternativ til andre partier og koalitioner, der splitter vandene.

Partiledernes hurtige indtræden på den politiske scene kan til en vis grad ligeledes tilskrives det faktum, at ingen af de to ledere personligt har været involveret i hverken krigen i 1990’erne eller været politisk aktive før 2020. De har derved ikke medvirket til den mistillid på tværs af etnicitet eller den manglende politiske dialog, der har præget landet siden dets løsrivelse. Partiets lederskab repræsenterer en ny generation af politikere, hvilket også har hjulpet partiet med at positionere sig som et holdbart alternativ til et bredt segment af befolkningen og til dem, der har været trætte af gennemgående, splittende fortællinger om divisioner på tværs af etnicitet.

Påståede stærke bånd til den Serbiske Ortodokse Kirke og Beograd

Til forskel fra andre aktører på den politiske scene har Evropa Sad i større omfang tilsidesat spørgsmål om religion. Ikke desto mindre har påstande om antagelig stærke relationer til serbisk-ortodokse aktører hyppigt fundet deres vej til overfladen og dannet grobund for beskyldninger om et parti, der agerer forlænget arm for serbiske interesser. Det faktum at de to partistiftere tidligere har været ministre i Krivokapić-regeringen, der havde en påstået pro-serbisk holdning, samt forskellige offentlige optrædener har blot givet disse beskyldninger yderligere næring.

Milojko Spajić var oprindeligt partiets præsidentkandidat. Han blev udelukket fra at stille op på grund af sit serbiske statsborgerskab.

Under en online konference i maj 2020 om den politiske situation i Montenegro, efter en anholdelse af en serbisk-ortodoks biskop og flere præster, gav Spajić udtryk for støtte til den ortodokse kirke. Organisationen, der afholdt denne konference, arbejder for at fremme serbiske interesser og er anklaget for at lobby mod Montenegro. Som montenegrinsk minister besøgte Spajić i oktober 2021 USA og holdt samtaler med ærkebiskoppen for det græsk-ortodokse ærkebispedømme i Amerika, Elphidophoros, om, hvordan man på bedst mulig vis kan forbedre samarbejdet mellem græske og serbiske ortodokse kirker. I marts 2022 deltog Spajić, som del af en højtstående montenegrinsk delegation, i begravelsen af den fremtrædende Atanasije Jevtic, tidligere serbisk-ortodoks biskop. Påstande om nære familiebånd med en fremtrædende serbisk ortodoks præst har yderligere givet næring til anklagerne om, at Spajić arbejder for at fremme den serbiske ortodokse kirkes interesser, der af modstandere anklages for at agere som Beograds forlængede arm i de omkringliggende lande.

Efter lokalvalget i oktober 2022 har Evropa Sad indgået flere alliancer på lokalt plan, hovedsageligt med den pro-serbiske koalition Demokratisk Front (DF), der også består af koalitionspartnere som har udtrykt betydelig støtte til Rusland. Partiets ledere har argumenteret for, at deres alliance med DF er af udelukkende taktisk karakter og skal medvirke til elimineringen af DPS.

Det netop afholdte valg har da også medført dystre forudsigelser om landets fremtid fra flere kommentatorer og analytikere. Der hersker en dyb frygt for, at Milatović fremadrettet vil agere som Serbiens forlængede arm og promovere interesser, der ikke nødvendigvis vil gå hånd i hånd med et Montenegro, der sigter efter at blive det 28. medlem af EU. Lykønskninger fra regionale politikere, herunder Milorad Dodik, lederen af den bosniske entitet Republika Srpska og den nationalistiske serbiske politiker og krigsforbryder, Vojislav Šešelj, har bestemt heller ikke mindsket frygten. En mulig udmeldelse af NATO, som Montenegro blev medlem af i 2017, tilbagekaldelse af landets anerkendelse af Kosovo fra 2008 samt en ophævelse af montenegrinske sanktioner mod Rusland er blandt de potentielle konsekvenser, som de mest pessimistiske kommentatorer mener, sejren kan lede til.

Den serbisk-ortodokse katedral i Montenegros hovedstad, Podgorica.

Beskyldningerne mod Milatović holder dog ikke nødvendigvis vand. Den overbevisende sejr krævede ikke blot støtte fra den serbiske del af befolkningen, der udgør i omegnen af en tredjedel. En betydelig del af den montenegrinske del af befolkningen, der tilbage i 2006 stemte for selvstændighed, størstedelen af civilsamfundet, samt den etnisk albanske premierminister Dritan Abazović og kandidaterne, der ikke klarede sig videre til anden valgrunde, støttede ligeledes utvetydigt op om Milatović. Sejren blev sikret med støtte af både pro-serbiske og pro-russiske partier samt partier og bevægelser, der ønsker et Montenegro som et fuldbyrdet medlem af EU.

Et nyt kapitel i montenegrinsk politik

Montenegro er på vej ud i ukendt farvand. De seneste år har Montenegro været kastet ud i en dyb politisk krise, præget af konkurrerende nationale identiteter, korruption, magtmisbrug og politisk ustabilitet. Men Milatovićs sejr kan måske bane vejen for et mere inkluderende Montenegro.

I sin sejrstale søndag aften sagde Milatović, at Montenegro under hans ledelse vil arbejde for at sikre gode forhold til andre lande på det vestlige Balkan. Ligeledes lovede han at arbejde for, at Montenegro tilslutter sig EU i løbet af hans femårige periode som præsident. Et mål, der muligvis er en tand for optimistisk, givet det nuværende europæiske klima. Ikke desto mindre, vidner hans udtalelser om, hvilken retning, han ønsker, at landet bevæger sig i. I samme ombæring mindede Milatović om, at Montenegro fortsat vil stå side om side med EU mod Rusland efter invasionen af Ukraine.

Under valgkampagnen, og i den efterfølgende sejrstale, har Milatović fremhævet vigtigheden af forsoning mellem de forskellige etniske grupper, og at han ønsker at stoppe den etniske nationalisme, der længe har været en kilde til opdeling og splittelse i landet. Dette står i skarp kontrast til den fortælling, Đukanović har omfavnet. Hans fortælling har i stor udstrækning været bygget på frygten af voksende, serbisk indflydelse i Montenegro, og historien om DPS som den eneste garant for et pro-EU orienteret Montenegro. Denne gennemgående fortælling har medvirket til, at Đukanović og DPS længe har haft et jerngreb om montenegrinsk politik, ved at have positioneret sig som en aktør, der garanterer stabilitet.

Præsidentvalget var Đukanovićs første valgnederlag siden hans indtræden på den politiske scene.

Foran Milatović står der nu en lang række presserende udfordringer. Milatovićs succes kommer i høj grad til at afhænge af hans evne til at reducere spændingerne i et samfund markeret af etniske splittelser samt bidrage til en mindskning af den politiske ustabilitet, som længe har kendetegnet det politiske landskab. Montenegro har længe været det land på det vestlige Balkan, der har været tættest på EU-medlemskabet, men netop den manglende politiske stabilitet har sat den montenegrinske fremgang i forhandlingerne over styr. Trods det kan Milatović, som han har tilkendegivet at målet er, stadig medvirke til at opfylde landets højeste udenrigspolitiske mål - at blive et fuldbyrdet medlem af EU-familien.

Lignende giver sejren til det unge parti, og måske i større udstrækning Đukanovićs nederlag, positive signaler til omkringliggende nabolande. Đukanović har med stor politisk snilde overlevet og afværget flere politiske nederlag siden sin indtræden. Magtskiftet i Montenegro signalerer dog til befolkningen i de omkringliggende lande, at borgere gennem demokratiske valg kan udskifte politiske ledere, der har siddet på magtfulde positioner i årtier. Ligeledes har montenegrinske vælgere vist, at hvis Milatović ikke lever op til forventningerne og sine egne løfter, vil de give deres utilfredshed til kende ved stemmeurnerne.

Evropa Sad har, for nu, positioneret sig som en, hvis ikke dén, centrale spiller i montenegrinsk politik. Foran det ekstraordinære parlamentsvalg, der skal afholdes i juni, står partiet, med deres voksende popularitet, til at få en afgørende stemme i fremtidige forhandlinger om den kommende regeringskonstellation. Hvilken vej Montenegro vil tage med Milatović som præsident, og højest sandsynligt også med Evropa Sad som en central del af en kommende regering, vil kun tiden vise.

Artiklen er skrevet af Christoffer Kjeldsen

Christoffer har en bachelor i Balkanstudier og en kandidat i European Studies fra Aarhus Universitet