• Lasse Krüger Johansen

MERE END ET MEME - GOPNIKKULTUREN UNDER LUP

Vores skribent Lasse Krüger Johansen giver her en kort introduktion til gopnikkulturen, der dyrker stereotyper og hårdtslående bas. Læs med, træk i joggingsættet og find din indre gopnik frem!

Kunstneren Max Korzh anvender dyker også gopnikkulturen med slidte Lada’er, dachaer og joggingsæt. Foto: Youtube.

"Opa Opa svans. Min hårde bas ødelægger byen. Øl, fuglefrø og en streg. Hele nabolaget frygter mig."


Sådan slår DJ Blyatman – en af de måske mest kendte hardbass-artister – tonen an i nummeret ”Gopnik”, der er en lidet skøn hyldest til den squattende joggingsætsrusser. Gopniki, som fænomenet hedder i flertal, er egentligt en fællesbetegnelse for småkriminelle og andre af samfundets udskud og kommer fra udtrykket Gop-stop, der oprindeligt har været slang for et røveri.


I de senere år er en kultur særligt blandt unge russere skudt op, og den vedkender sig og ligefrem dyrker en slags proletaræstetik, der på ingen måde forsøger at gøre op med en stereotyp forestilling om, hvad Rusland og russerne er.


Det er Lada’er, techno, og det evigt tilstedeværende sorte Adidas joggingsæt - gerne krydret med en balaclava og alkohol i hånden. Tempoet er højt, bassen er tung og det virker til nærmest bevidst at lyde underproduceret, alt i alt en cocktail man nok ville være tilbøjelig til at dømme ude fra første lyt.


Og her bliver jeg som skribent nok nødt til at bekende kulør – jeg ELSKER det, og jeg er øjensynligt ikke den eneste. Går man en tur i ’smatten’ som campingområdet på Roskilde Festival bliver kaldt blandt de indviede, er det mere reglen end undtagelsen, at man støder på den pulserende russiske hardbass ofte akkompagneret af unge mennesker, der danser aggressivt til musikken, som man kan få en forsmag på her:

Hardbass som genre dukkede op omkring slutningen af halvfemserne og trækker blandt andet på den engelske UK hard house, og lytter man til denne genre er fællestrækkene da også slående. Spekulerer man videre over det, er det nok ikke tilfældigt, at musikken er kendetegnet ved et relativt simpelt udtryk. Det skal være spiseligt og helst gerne på en måde, hvor man ikke skal spekulere for meget over tekst, broer og flydende overgange. Det taler samtidigt ind i den noget tvivlsomme besættelse af det sorte joggingsæt med de tre hvide striber – der ligesom musikken er enkelt og ryddet for ubehagelige mentale indtryk og fortolkninger.


Adidas og forskellige afarter af joggingsættet er da også netop blevet det måske tydeligste symbol for musikken og subkulturen omkring hardbass. Adidas, eller Tri Poloski som det også bare bliver kaldt (tre striber red.), er da også direkte genstand og tema for flere hardbass numre enten direkte så som i Davay’s Tri Poloski eller i Школа Колбасa (Skola Kolbasa, Pølseskolen på dansk red.). Og jeg har da også selv indkøbt flere tvivlsomme genstande på diverse markeder i Rusland for at kunne snyde sig til lidt af gopnik-æstetikken, og en skuldertaske af mærket SPORT med to striber i noget, der kunne ligne Adidas-trekanten, er kronjuvelen i samlingen.



Men der er ét stort spørgsmål, som må stilles: er der noget i denne her musikgenre og dens tilhørende videoer, der reelt set er en hyldest til gopnik’en og den stereotype russer, eller er det bare en nem måde at gøre grin med nogle på samfundets bund, mens man samtidig selv høster berømmelsen?


Svaret ligger nok et sted midt imellem, og det er ret interessant, at mens det stereotypen lever i bedste velgående er flere af de toneangivende skikkelser indenfor genren ikke russere såsom DJ Blyatman og Davay der er fra henholdsvis Slovakiet og Estland. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om ikke der ligger en lettere ironisk tilgang bag brugen af gopnikken som symbol for musikken.


Men samtidig er flere toneangivende russisksprogede artister begyndt at benytte sig af den samme æstetik – eller mangel på samme – i deres musikvideoer. Kunstnere som Little Big, der formentligt er en af de mest kendte russiske kunstnere udenfor Rusland, lægger i hvert fald ikke skjul på deres kulturelle ophav som set i videoen til ”Give me your money”.



Også den for tiden fremadstormende rapper og singer/songwriter Max Korzh trækker veksler på mange af de samme elementer med slidte Lada’er, dachaer (Et typisk russisk fritidshus red.) og joggingsæt som i videoen til Слово Пацана (Drengenes ord, red.).



Her virker det dog som en mere oprigtig form for hyldest og som en samlende faktor i kulturen i og med, at karaktererne her ikke længere er de lokale tosser fra de ramponerede baggårde i Moskvas forstæder, men i stedet bliver brugt til at udtrykke tætte venskaber, fællesskab og en os-mod-dem attitude mod hele verden.


Man kunne føre mange lange diskussioner om, hvorvidt hardbass kulturen har bragt noget positivt med sig for Rusland med dens forsimplede meme-fremstilling af, hvad mange nok ville opfatte som den almene russer. Og måske skal man også bare tage det for, hvad det egentligt er – en nemt fordøjelig energiudladning skabt til et sultent rave publikum. Alene det, at joggingsættene lader til at forvandle sig til en mere positivt ladet genstand kan skabe grobund for, at dette netop kan blive til en reel kærlighedserklæring til vores allesammens gopnik. Døm selv.



Artiklen er skrevet af Lasse Krüger Johansen


Find os på Spotify og lyt til vores Hardbass playliste! Hårdtslående rytmer håndplukket af Lasse selv.


43 visninger0 kommentarer

Følg os!

 
IMG_0318%2520(2)_edited_edited.png
russia-704883_edited_edited.png
  • Facebook
  • Instagram
unnamed%20(2)_edited.png
127474595_416181173098270_6523815273634533365_n%20(2)_edited.png