Nye spændinger omsværmer fejring af årsdagen for Republika Srpska

D. 9. januar 2023 markerede fejringen af årsdagen for den bosniske entitet Republika Srpska. Som i de forgangne år deler fejringen vandene og har medført stærke reaktioner og fordømmelse fra både det internationale samfund og dele af befolkningen.

Republika Srpska præsidenten Milorad Dodik foran Republika Srpska flaget under dette års fejring i den østlige del af Sarajevo. Kilde: predsjednikrs.net

D. 9. januar i år fejrede den bosniske entitet Republika Srpska, hvis befolkning er overvejende bosniske serbere, sin grundlovsdag. I modsætning til tidligere år fandt begivenheden ikke sted i det administrative hovedsæde, Banja Luka, men i én af Sarajevos østlige forstæder.

Ved den formelle parade deltog over 2.500 mennesker, herunder medlemmer af Republika Srpskas indenrigsministeriums specialenheder, samt nationalistiske og fascistiske bevægelser. Den Putin-venlige russiske motorcykelklub Night Wolves var til stede, mens flag fra den selverklærede folkerepublik Donetsk og russiske flag prydede paraden. Den efterfølgende koncert samlede højtstående bosnisk-serbiske politikere, herunder den nyudvalgte præsident af Republika Srpska, Milorad Dodik, og en række serbiske repræsentanter fra nabolandene. Til de forsamlede understregede Dodik, at Republika Srpska tilhører det serbiske folk.

Dagen forinden, d 8. januar, ved en officiel ceremoni i Banja Luka, tildelte Dodik Putin Republika Srpskas højeste æresmedalje for hans “patriotiske kærlighed.” Han tilkendegav desuden, at han var klar til personligt at overrække prisen til Putin i Moskva.

Forskellige militærenheder deltager i den officielle parade. Her marcherer Republika Sprskas antiterrorenheder som en del af optoget i 2020. Kilde: predsjednikrs.net

Den årlige fejring gav desuden entiteten mulighed for at vise, at der, på trods af gennemgående modstand fra det internationale samfund, samt domstoles anfægtelser, er internationale partnere og opbakning til entiteten og den politik, Republika Srpska og Dodik fører.

En række udenlandske delegationer, fra blandt andet Kina, Rusland og Montenegro deltog i årets begivenheder. Tilstedeværelsen af den montenegrinske justitsminister Marko Kovač og finansminister Aleksandar Damjanović, der havde fundet plads på forreste række, blev kritiseret af flere og anset som støtte til den forfatningsstridige begivenhed. I tidligere år har både den serbiske præsident Aleksandar Vučić og premierminister Ana Brnabić været blandt de deltagende, men den serbiske nation var i dette års udgave repræsenteret gennem præsidentens søn Danilo og udenrigsministeren Ivica Dačić.

Kontroversiel fejring af årsdag

D 9. januar 1992 blev entiteten dannet efter en ensidig uafhængighedserklæring vedtaget af bosnisk-serbiske repræsentanter i parlamentet i forsøget på at holde en del af landets territorium forbundet med Serbien. Krigen i Bosnien-Hercegovina, 1992-1995, kostede flere end 100.000 menneskeliv og førte til at mere end to millioner blev fordrevet. Den politiske ledelse i Republika Srpska, med støtte fra Milošević og Beograd, begik etnisk udrensning mod den kroatiske og bosniske befolkning. Dayton-fredsaftalen fra 1995 afsluttede krigen i landet og resulterede i et kompliceret politisk system og oprettelsen af entiteterne Republika Srpska og Føderationen samt Brčko distriktet i det nordøstlige hjørne af landet.

Efter krigens afslutning blev flere af entitetens hovedarkitekter, heriblandt Radovan Karadžić, Biljana Plavšić og Momčilo Krajišnik, dømt ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. Karadžić blev i 2019 idømt livsvarigt fængsel for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Republika Srpskas grundlovsdag er i to omgange blevet dømt forfatningsstridig. I 2015 fastslog landets forfatningsdomstol, at fejringen d. 9. januar er forfatningsstridig og diskriminerende mod de andre etniske befolkningsgrupper, der holder til i entiteten. Også Venedigkommissionen, Europarådets rådgivende institution, der behandler forfatnings- og lovgivningsspørgsmål, har fastslået, at den årlige fejring ikke er i overensstemmelse med universelle værdier, der skal fostre dialog, tolerance og forståelse. I 2017 indførte USA sanktioner mod Dodik efter afholdelse af en kontroversiel folkeafstemning om markeringen af Republika Srpskas nationaldag.

På trods af nationale og internationale aktørers forsøg på at annullere den årlige fejring, har disse opfordringer været forgæves og den årlige fejring er stadig en del af kalenderen. Også i år har den Høje Repræsentant, udpeget af det internationale samfund i 1995 under Dayton-aftalen og ansvarlig for implementeringen af fredsaftalen, indgående bedt Dodik om at respektere domstolenes afgørelser.

Indtil i år har den årlige begivenhed fundet sted i Banja Luka. Her vises militærkøretøjer frem under fejringen i 2022. Kilde: predsjednikrs.net

Fejringen af Republika Srpska anses af mange som en provokation og offentlig glorificering af tidligere krigsforbrydelser og folkemordet i Srebrenica, der blev orkestreret af Republika Srpskas militærenheder. Højtstående bosnisk-serbiske politikere, herunder Dodik, har et problematisk forhold til håndteringen af fortidens rædsler. Benægtelse af krigsforbrydelser og Srebrenica folkemordet er udbredt og en væsentlig hindring for forsoning i landet. Den årlige fejring går skridtet videre - det handler ikke udelukkende om fejringen af entiteten, men en fejring af folkemordet - en triumf, lyder det fra kritikere.

Blandt de bosniske serbere, både i befolkningen og på politisk niveau, er der modsat en udbredt holdning om, at entitetens fremtid ikke ligger i et fælles multikulturelt Bosnien-Hercegovina, men at løsrivelse fra landet og en mulig tilslutning til nabolandet Serbien er en potentiel mulighed.

Lange udsigter til fred og forsoning

Mens bosniske serbere i landet anser Republika Srpska som deres historiske ret og fejringen som en markering af denne ret samt deres identitet, er den årlige fejring en konstant påmindelse om krigens rædsler fra 1990’erne for både den kroatiske og bosniske befolkning. Den omstridte helligdag er præget af nationalistisk og splittende retorik fra landets politiske ledelse, der er en stopklods for gensidig fred og forståelse på tværs af etnicitet.

Med en gennemgående, manglende respekt for landets forfatningsmæssige orden og nationale domstoles afgørelser, viser Dodik og hans regime, at de ikke agter at respektere landets institutioner. Ved at insistere på afholdelsen af disse forfatningsstridige fejringer viser Dodik ligeledes, at statens institutioner er dysfunktionelle. På den måde styrkes Dodiks udmeldinger om et dysfunktionelt land med ringe fremtidsudsigter og dermed også truslerne om en potentiel udtrækning af entiteten fra landet.

Ved dette års formelle ceremoni tildelte Dodik Putin Republika Srpskas højeste æresmedalje. Siden Ruslands invasion af Ukraine har Dodik flere gange udtrykt sin støtte til Rusland. Kilde: predsjednikrs.net

Landets borgere, på tværs af entiteterne og etnicitet, står overfor en længere række eksistentielle spørgsmål, der forværrer livet for befolkningen. En løsrivelse, i tilfældet af, at et sådant træk ville være muligt, ville risikere freden i regionen og højest sandsynligt medføre en længere dominoeffekt i omkringliggende lande, og derved bidrage til yderligere ustabilitet. Republika Srpska, uanset hvor uønsket og kontroversiel, er en del af Bosnien-Hercegovina og landets fremtid. De konsekvenser som forsøget på at ændre landegrænser og opdele befolkningsgrupper på baggrund af etnicitet medførte, står stadigt klart hos regionens befolkning, der tydeligt husker krigene i 1990’erne. Eksistentielle spørgsmål overskygges af et politisk spil, hvor udmeldinger om løsrivelse og imaginære fjender kun bidrager til at styrke en “os og dem” mentalitet. Udsigten til en mere stabil fremtid og fredelig sameksistens kan for nogle synes lang.

Artiklen er skrevet af Christoffer Kjeldsen

Christoffer har en bachelor i Balkanstudier og en kandidat i European Studies fra Aarhus Universitet