Respekt - En anderledes fodboldklub

Børn med udviklingsforstyrrelser og børn fra marginaliserede grupper diskrimineres i Bosnien. Fodboldklubben Respekt, som et af de mest prominente initiativer, arbejder for at sikre større inklusion af socialt udstødte børn og fremme deres personlige udvikling.

I Respekt er alle velkomne. Foto: nap.ba

“For børn er det essentielt at have et sted, hvor de føler, at de hører til”

Respekt fodboldklub er ikke en klub som de fleste. Siden dens grundlæggelse i 2014 har klubbens primære mål været at promovere et mere inkluderende samfund og sikre alle børn, uanset deres baggrund, muligheden for at kunne deltage i forskellige fodboldaktiviteter med ligesindede. Blandt klubbens medlemmer er der både “typiske” børn, børn med forskellige udviklingsforstyrrelser, forældreløse børn og børn fra marginaliserede grupper, såsom romaer der anses for at være den mest marginaliserede minoritet i Bosnien. Denne brede vifte af forskellige børn er alle samlet under ét banner: fodbold og fællesskabet der følger.

I Respekt er alle velkomne og denne tilgang har vist sig at være en succes. Fra en håndfuld børn i 2014, tæller klubben nu mere end 160 medlemmer.

Stigmatisering og diskrimination i samfundet

Efter Bosnien opnåede uafhængighed i 1992, har landet ved at underskrive og ratificere internationale konventioner, heriblandt FN’s Børnekonvention og FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap, forpligtet sig til at sikre børns rettigheder. På trods af dette er forholdene i landets uddannelsessystem og på institutioner yderst kritisable.

Europa-Kommissionens årlige rapport om Bosnien, der senest udkom d. 19 oktober 2021, vurderer blandt andet, at “børn med udviklingsforstyrrelser er en af de mest marginaliserede og udstødte grupper og møder stor stigmatisering og diskrimination (…) især inden for sundheds- og uddannelsessektoren.” På lignende vis har også UNICEF jævnligt fremhævet de udfordringer, Bosnien står overfor, når det gælder stigmatisering og diskrimination af børn. Her påpeges det ofte, at staten og de ansvarlige institutioner ikke løfter opgaven på tilfredsstillende vis.

Respekt viser stolt deres trøjer fra Odense Boldklub frem. Foto: Respekts facebookside

Fodboldbanen som et fristed

Respekt har tilholdssted i én af Sarajevos mange forstæder. Mødestedet for de frivillige trænere og klubbens unge medlemmer er en indendørs fodboldhal, der bliver omtalt som “Boblen”. Fra Boblen finder børnene, tæt efterfulgt af trænerne, yderst selvsikkert vej gennem terrænet til den åbne fodboldbane, et par hundrede meter fra mødestedet. Det er tydeligt at børnene har gået denne vej et utal af gange før. Her, ligesom i enhver anden fodboldklub, planlægger og organiserer trænerne forskellige øvelser og kampe til stor glæde for de fremmødte børn. På fodboldbanen er børnene lydhøre og følger grundigt trænernes instruktioner uden at vise den oprørske opførsel, der ofte kendetegner børn. Børnenes anerkendelse af den glæde, der udspringer af fællesskabet, samt den store rolle klubben påtager sig, er ikke til at tage fejl af. På banen er de eneste forstyrrelser, der udspiller sig, pludselige udvekslinger af kys og kram både mellem børnene selv, men også mellem børnene og trænerne.

Det er åbenlyst, at de frivillige trænere er engagerede. De dedikerer deres weekender til at afholde træningsøvelser og organisere fodboldkampe. For at få mest muligt ud af dagen starter disse aktiviteter gerne kl. 8 om morgenen. Ved at give afkald på deres weekender giver de også børnenes forældre et, for nogle, tiltrængt ugentligt pusterum. Ud over den klare funktion de involverede varetager som fodboldtrænere, påtager de sig også et stort ansvar uden for banen. Trænerne holder skarpt øje med børnenes indsats på skolebænken og er i tæt dialog med børnenes forældre om børnenes trivsel, motivation og fremgang uden for fodboldbanen. Forældrene beretter om positive adfærdsmæssige ændringer hos børnene og tilskriver gerne dette klubben og dens frivillige.

Ifølge trænerne er de par timer, den ugentlige træning varer, børnenes højdepunkt. En af cheftrænerne fortæller, at hovedårsagen til børnenes store begejstring for klubben er, at det er et af de få steder, hvor de føler, at de er velkomne og hører til. Følelsen af at være inkluderet oplever børnene sjældent uden for fodboldbanens hvide kalkstreger, påpeger træneren. Forældrene er også klar over børnenes entusiasme for klubben: for nogle børn er deltagelse i det ugentlige træningspas betinget af god opførsel i skolen. Med den inklusive tilgang, forsøger klubben at promovere interaktion mellem “typiske” børn, børn med udviklingsforstyrrelser og børn fra marginaliserede grupper. Træneren fremhæver, at nedbrydelsen af fordomme og stereotyper, såvel som vigtigheden af at respektere forskellighed, spiller en central rolle under træningssessionerne.

Denne følelse af tilhørsforhold udfører en essentiel social funktion for børnene. Respekt er en miniudgave af det samfund, alle trænerne ønsker, at Bosnien bliver.

Respekt-spillerne i deres karakteristiske gule trøjer. Emir Hujdur, klubbens grundlægger, er yderst til venstre. Foto: Respekts facebookside

National anerkendelse af projektet udebliver

Emir Hujdur, Respekts grundlægger og selv tidligere fodboldspiller, besluttede sig for at åbne klubben, da han mente, der ikke var noget lignende i Sarajevo. Hujdur hævder, at han i starten hverken havde overvejet hvilken svær og kompliceret opgave, der ventede ham, eller hvor stor en glæde og positiv effekt det ville have på børnene. Hans erkendelse af, at børnene ikke var velkomne i nogen anden sportsklub, ikke bare i Sarajevo, men i hele Bosnien, var den afgørende faktor, der motiverede ham til at fortsætte med projektet.

Måske forudsigeligt, har det største problem for Respekt været finansiering. Klubben modtager hverken økonomisk støtte eller anden form for hjælp af staten. Faktisk viser politikere kun interesse for projektet, når de besøger klubben for selvpromovering i forbindelse med valg. Når Respekt ikke længere er til nytte for dem, forsvinder de. Den største finansieringskilde har været UEFA, der også har tildelt Respekt flere priser for klubbens betydningsfulde arbejde. Bortset fra UEFA afhænger klubbens virke af frivillige, donationer og generøse bidrag fra private virksomheder og organisationer. Dette inkluderer blandt andet UNICEF, udenlandske ambassader og sågar danske Odense Boldklub. Som et eksempel på dette lejer klubben fodboldbanen af en privat NGO til en yderst favorabel pris. Oprigtig anerkendelse af klubben synes kun at komme fra udlandet.

Den begrænsede økonomiske støtte og manglende politiske interesse i projektet er den største udfordring. Hujdur fortæller at klubbens mål er at udvide dens aktiviteter til andre steder i Bosnien og på den måde nå ud til endnu flere børn. Den forandring, klubben stræber efter, vil resultere i, at projekter som Respekt bliver normen frem for undtagelsen. Gennem sit hidtidige arbejde har klubben dog taget de første skridt for at vise det brede samfund, at inklusion og sammenhold ikke bare er muligt, men også gavnligt.

Artiklen er skrevet af Christoffer Kjeldsen

Christoffer har en bachelor i Balkanstudier og en kandidat i European Studies fra Aarhus Universitet