• Amanda Bang Andersen

GUIDE TIL RUNDREJSE I KAUKASUS


Drømmer du også om at tage på rundrejse i Armenien, Georgien og Aserbajdsjan? Så kan du finde praktisk information, samt tips og tricks lige her.

På toppen af Selim Passet kan man købe souvenirs og hjemmebrædt fra et ældre ægtepar.
Lada på toppen af Selim Passet, Armenien. Foto: Helene Grøn

PLANLÆGNING AF RUTE

Vi havde delvist planlagt vores rute inden afrejse ved at booke overnatning i de byer vi ønskede at komme forbi på turen. Vi synes personligt, at det var rart at vide hvor vi skulle sove, og så planlagde vi som regel selve ruten aftenen før. Vær gerne generøs med tiden i planlægningen, hvis du kører.


Vi oplevede et par gange, at bruge hele dagen på at køre for så kun at have aftenen til at opleve en by, fordi vi skulle videre igen næste morgen. Derudover er det hårdt at køre bil, så det er rart med tid til både at hvile og opleve. Det er også smart at sætte en ekstra “kørefri dag” ind, hvis man f.eks. gerne vil have mulighed for at få smagt lidt på den georgiske vin.



LEJE AF BIL

UDLEJNINGSSERVICE

Der findes en god håndfuld internationale biludlejningsfirmaer, der også er tilstede i kaukasus, men vi endte med Avis af flere grunde. Egentlig ønskede vi at afhente bilen i Jerevan og aflevere den i Baku da dette ville passe bedst med vores rute. Dette kunne dog ikke lade sig gøre. Det bliver hurtigt lidt mere kompliceret, når man skal krydse landegrænser i en lejet bil, men den primære årsag virkede dog til at være konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan. Konflikten betyder at grænserne mellem de to lande er lukket og udlejningsfirmaet ville derfor ikke kunne få bilen returneret til Jerevan igen.


En helt anden ting, som vi ikke havde tænkt på fra start, er hvorvidt det ville have været særlig smart at køre rundt i en bil på armenske plader i, lad os være ærlige, “fjendtligt” territorium. Kompromiset blev derfor, at vi kunne afhente bilen i Jerevan og aflevere den i Tbilisi.


Dette tillod Avis for et mindre tillægsbeløb. Vi endte derfor med at leje bilen i 6 dage for 4.147,64 kr, hvilket også var det billigste vi kunne finde online. Der findes naturligvis også lokale og billigere biludlejningsfirmaer. Efter at have researchet online og læst om andres erfaringer, blev vi dog alligevel enige om, at vi følte os mest trygge ved en anerkendt udlejningsservice.


FORSIKRING

Når man lejer bil online bliver man bombarderet med tilbud om at tilkøbe den ene forsikring efter den anden. Her kan man med fordel kontakte sit eget forsikringsselskab, da ens rejseforsikring ofte dækker den selvrisiko der måtte være på bilen. Det var ihvertfald tilfældet for os.


De mest basale forsikringer f.eks. tyveri- og skadesforsikring var desuden en fast del af den pris vi betalte for bilen. Man skal desuden købe en forsikring, når man kører ind i Georgien fra Armenien (vi ved ikke om det også gælder, hvis man køre den modsatte vej). Denne forsikring købes ved et lille forsikringskontor nogle kilometer efter, man har krydset grænsen og koster et mindre beløb.


KILOMETERPENGE

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der medfølger et bestemt antal kilometer, som man må køre pr. dag man lejer bilen. Dette var dog langt fra nok, så vi tilkøbte omkring 300 km mere end det, der var inkluderet i prisen. Hvis man ikke er sikker på, hvor mange kilometer man har brug for, kan man også betale det ekstra beløb ved aflevering af bilen, her er priserne dog noget højere end hvis du betaler forud.

HVILKEN BIL SKAL JEG VÆLGE?

Vi endte med at leje en Toyota RAV4 2.0 ved Avis til vores roadtrip rundt i Kaukasus
Vores Toyota RAV4 2.0. Foto: Helene Grøn

Vi brugte en del tid på at undersøge, hvilken type bil vi skulle leje. Vi havde hverken nogen erfaring med at køre i udlandet eller i bjergrigt terræn. Det mest autentiske havde uden tvivl været at leje en Trabant. Vi ville være sikre på, at vores tur kom til at forløbe relativt planmæssigt og uden for mange tekniske udfordringer blev vi enige om at leje en nyere bil med firehjulstræk.


Så snart man vælger, at bilen skal have firehjulstræk stiger prisen naturligvis lidt.

Vi blev dog hurtigt enige om at pengene var godt givet ud, da vi først var ude på de kaukasiske veje. Det er et vildt terræn og vejen ofte af varierende kvalitet.



HVIS UHELDET ER UDE

Hvad gør man, hvis man er ude for et uheld eller bilen går i stykker undervejs? Når man lejer bil gennem Avis får man udleveret et kort med numre, man kan ringe til i tilfælde af uheld eller andre skader. Derudover fik vi nøje instrukser om processen ved afhentningsstedet, så vi var ikke i tvivl om hvad vi skulle gøre, hvis der blev brug for det - hvilket der heldigvis ikke gjorde.




AT KØRE SELV I KAUKASUS

SIKKERHED

En af de største udfordringer ved at køre i Kaukasus er uden tvivl sikkerheden på vejene. Ærligt, så er det ikke sikkert vi havde kastet os ud i at køre selv, hvis vi havde vidst, hvor vanvittigt der af og til bliver kørt. Men! En bil giver dig mulighed for at opdage et land på en helt anden måde, end hvis du er afhængig af offentlig transport.


Vores erfaring er at det i sidste ende blot var et spørgsmål om tilvænning og at tage tingene i ens eget tempo. Så snart vi smed vores danske ordentlighed til side og overgav os til det kaukasiske køreflow forløb vores køreture relativt problemfri; særligt uden for byerne.


Vi havde læst hjemmefra, at det blev frarådet at køre efter mørkets frembrud. Derfor planlagde vi altid efter at være fremme ved vores overnatningssted inden aften. Grunden til dette skyldtes primært beretninger om får, køer og andet dyreliv på vejene om natten og den varierende funktionalitet af de lokales billygter.


Der er dog ikke noget at sige til, at risikoen for trafikulykker bliver betragtet som en af de allerfarligste for rejsende generelt og vores anbefaling er derfor at man sørger for at overveje grundigt, om man har mod på at kaste sig ud i den oplevelse det er at fare rundt på de kaukasiske veje på godt og ondt. For os endte det dog med en meget positiv oplevelse.

Der var også gode muligheder for at ende op i dyreflokke i dagstimerne når hyderne drev dem ud om morgenen og hjem om aftenen.


TANKSTATIONER

Vi havde ikke problemer med at finde tankstationer undervejs. Vi startede altid dagen ud med at finde en tankstation i vores overnatningsby og sørgede for at tanken var fuld, så vi ikke skulle tænke over det i løbet af dagen. Alle tankstationer er bemandet, hvilket betyder at man ikke tanker bilen selv. I stedet siger du enten det beløb du vil have tanket for eller at du vil have tanket bilen fuld.


Priserne på benzin og diesel er cirka det halve af,hvad de er i Danmark. Især i Armenien kører mange biler på gas, derfor er nogle tankstationer kun forbeholdt påfyldning af gas. Så vær derfor opmærksom på, at du kører et sted hen, som har den type brændstof, du skal bruge.


TRAFIKREGLER

Selvom man måske ikke lige skulle tro det, når man har set hvordan de lokale håndtere deres køretøjer, så gælder de mest almindelige trafikregler også i denne del af verden. En lille note! Husk at få lavet et international kørekort ved borgerservice inden du tager afsted. Det eneste du skal medbringe er et pasfoto og dit danske kørekort. Det koster omkring 25kr.


Vi havde læst at andre rejsende i bil havde haft problemer med politiet, som havde presset dem til at betale bøder for forseelser de ikke mente, de havde begået. Vi så et par politibiler undervejs, men blev ikke stoppet på noget tidspunkt.


Flere gange undervejs kørte vi gennem zoner, hvor der blev skiltet med fartkontrol, men vi kunne ikke gennemskue om der reelt var nogen form for kontrol. Vi oplevede også skilte med fartbegrænsninger, hvis placering af og til virkede ret tilfældig. Anbefalingen herfra er dog klart at respektere skiltning - better safe than sorry, right?


VEJENES TILSTAND

Vi kørte på alt fra moderne motorveje til mudderspor gennem ujævnt terræn og steder, hvor store dele af vejen var forsvundet grundet stenskred. Langt det meste af tiden var vejene dog i rigtig fin tilstand, men vi var flere gange glade for vores firehjulstrækker.


GRÆNSEOVERGANGE

Vi krydsede grænsen mellem Armenien og Georgien ved Bavra – Ninotsminda. Det er efter sigende en af de mindre travle grænseovergange, og vi oplevede da heller ikke megen trafik, da vi krydsede den. Når man kører gennem kontrolposten, skal passagerer stå ud af bilen og gå igennem paskontrollen i en bygning ved siden af, mens chaufføren kører bilen igennem.


En grænsevagt tjekker chaufførens pas samt bilens papirer. Herefter tjekker en anden vagt bagagerummet og eventuelt også bagagen. Passagererne må nu sætte sig ind igen, og man kan fortsætte til den georgiske kontrolpost, hvor samme procedure gentages.


Vær opmærksom på, at selvom det går relativt hurtigt at krydse grænsen her, så er vejen på især den georgiske side i ualmindelig dårlig stand, og det kan tage lang tid at køre det første stykke vej. Vi krydsede den georgisk-aserbajdsjanske grænse i bus ved Tsiteli/Red Bridge – Shikhli/Sixli. Det er en meget kaotisk grænseovergang med mange mennesker.


Vi brugte mindst to timer ved grænsen, som bestod af en blanding af megen ventetid og ture ind og ud af bussen ved selve grænseovergangen. Udover tiden havde vi ingen problemer, så det handler blot om at følge mængden og holde øje med sin bus.



OFFENTLIG TRANSPORT

TAXI

I både Armenien, Georgien og Aserbajdsjan er det nemt at finde en taxa ved lufthavne, tog- og busstationer. Vær dog opmærksom på at aftale prisen, inden du sætter dig ind. Tjek gerne, hvad andre har givet for samme distance, så du undgår at betale overpris.


På hoteller kan personalet som regel være behjælpelige med at bestille en taxa til en fair pris. En anden mulighed er at bestille en taxa gennem en af de mange apps, som du kan downloade til din telefon, f.eks. Yandex eller Uber. Her er det nemt at overskue pris og typen af bil, men vi oplevede, især i Armenien, at der var lang ventetid.

BUS

Vi kørte med bus på den sidste del af rejsen, efter vi havde afleveret bilen i Tbilisi. Vi rejste med bus fra Tbilisi til Aserbajdsjan, og da vi skulle fra by til by i Aserbajdsjan. I Aserbajdsjan er det klart den mest brugte offentlige transportform. Det var tydeligt at se, at mange af busserne nok var købt brugt i et eller andet EU land - vi kørte rundt i en del gamle Mercedes busser. Selvom interiøret nok havde set bedre tider, så føltes busserne ret sikre at køre rundt i. Langdistancebusserne i Tbilisi afgår fra Ortachala-busstation lidt uden for centrum af byen.


Vi havde lidt problemer med selv at finde stationen, men fik heldigvis hjælp af en meget sød taxichauffør (som endda også hjalp os med at købe busbilletterne). Vi skulle til Ganja, og alle busserne havde endestation i Baku. Derfor havde vi også lidt problemer med at finde den rigtige busstation i Tbilisi, da der ikke var en bus specifikt til Ganja.


Billetterne køber du på selve busstationen. Vi gav ca. 70 kr. for Tbilisi-Ganja, som var den længste distance. Der findes en håndfuld forskellige busselskaber, som kører til Aserbajdsjan - de fleste med endestation i Baku. Hvis du, som vi, skal af bussen før endestationen, er det en god idé at fortælle chaufføren, hvor du skal af. Der bliver nemlig ikke ellers gjort opmærksom på, hvor bussen befinder sig. I de mindre byer er der som regel kun en busstation, så det er nemt at finde det rigtige sted.


Marshrutka

På mange distancer er det muligt at tage en Marshrutka, som er en minibus. Her betaler man direkte til chaufføren, og billetterne er som regel noget billigere end de større busser. Til gengæld er komforten i den lidt mere primitive ende.


Uanset typen af bus, er det meget almindeligt, at der er pauser undervejs, hvor der er mulighed for at købe lidt proviant eller gå på toilettet. En sidste note er at man aldrig skal stole 100% på det opgivne ankomsttidspunkt. Det kan derfor være en god idé at lægge et par ekstra timer (eller tre) ind i din rejseplan.

TOG

Vi rejste ikke selv med tog på vores tur. Dette skyldes for det første, at det var svært at finde information om afgangstider og billetter hjemmefra. For det andet, at bus blev anbefalet som både hurtigere og billigere.


FLY

Der er ingen direkte afgange mellem Danmark og Kaukasus. Vi rejste med Ukraine International Airlines fra København til Jerevan med en mellemlanding i Kiev. Hjemad rejste henholdsvis Amanda og Nanna Baku-Istanbul-København med Azerbaijan Airlines og Turkish Airlines, mens Helene rejste Tbilisi-Warszawa-Billund med Polish Airlines (LOT). Vores oplevelse var, at det var svært at undgå lange mellemlandinger.



INTERNET OG TELEFONI

Det er både let og billigt at købe et simkort med data. Ofte får man blot en aktiveringskode (i stedet for en pinkode) udleveret sammen med simkortet i butikken, og så er man online.


ARMENIEN

Her købte vi simkort ved udbyderen Beeline, der har fysiske butikker i de fleste større byer. Vi valgte et abonnement med meget data og betalte ca. 60 kr pr. simkort.

Link: www.beeline.am


GEORGIEN

Vi købte ikke nyt simkort i Georgien, men de mest udbredte udbydere er Beeline (som i Armenien), Geocell og Magti GSM. Et abonnement med 3 GB data koster omkring 50 kr.

Links: www.beeline.ge , https://geocell.ge/ og https://www.magticom.ge/

ASERBAJDSJAN

Heller ikke her købte vi nye simkort, men Azercell skulle efter sigende være en af de bedre udbydere hvad angår dækning. Priserne er næsten de samme som i Armenien og Georgien, ca. 55 kr. for 5 GB.

Link: https://www.azercell.com/



DET MEST ESSENTIELLE NÅR DU ER PÅ FARTEN

MAD OG DRIKKE

Sørg for altid at have rigeligt med vand med , især om sommeren da temperaturerne her bliver meget høje. Derudover kan man med fordel udnytte, de gode muligheder der er for at købe billigt frisk frugt og grønt ved både vejsideboder og på markeder.

HYGIEJNE OG MEDICIN

Vi havde en toiletrulle med, men vi fik den næsten ikke brugt. Når det er sagt, så er det ikke fordi der er mange offentlige toiletter, så det kan godt anbefales at have toiletpapir med. Apoteker findes i langt de fleste byer, men som altid, så sørg for at have det mest basale med hjemmefra: smerte- og kløestillende, samt et førstehjælpssæt.


GPS

Vi brugt Google Maps. Ofte downloadede vi vores rute, så vi ikke var afhængige af netværksdækningen. Dette fungerede for det meste problemfrit. De eneste udfordringer vi oplevede var, at kortene ikke altid var helt opdaterede.

KONTANTER

Især i de mindre byer er det ingen selvfølge, at man kan betale med kort. Sørg derfor altid for at have rigeligt med kontanter. Vi oplevede nogle gange, at det var svært at få lov at veksle den valuta eller det hævede beløb, som vi ønskede i banker og på vekselkontorer. Derfor må man være forberedt på, at man muligvis skal flere forskellige steder hen, når man vil veksle eller hæve.



OVERNATNING

Overnatningsmuligheder i Kaukasus kan findes i forskellige standarder og priser, men overnatning er generelt forholdsvist billigt. Vi gav i gennemsnit ca. 100 kr. per mand per overnatning, men det kan sagtens gøres både billigere og dyrere. For os var det vigtigt, at stedet havde wi-fi og gratis parkering.


Da vi rejste om sommeren, var det desuden virkelig rart med aircondition på værelset, så vi både kunne trække os tilbage fra eftermiddagsheden og sove forholdsvist køligt. I de mindre byer, er det begrænset hvor mange hoteller, der findes. Man ser ofte såkaldte “guesthouses”, hvor folk indretter en del af deres private hjem til udlejning til turister. Ofte er ejerne af disse guesthouses meget hjælpsomme og imødekommende.


SIKKERHED GENERELT

Hvis man ser bort fra kørsel og krigszoner, så er sikkerheden i Kaukasusregionen generelt høj. Vi havde læst hjemmefra, at kriminalitetsraten var lav, og vi følte os da heller aldrig utrygge. Folk var generelt meget imødekommende og venlige. Vi rejste tre kvinder sammen, og det var uden tvivl et anderledes syn for mange af de lokale, så vi vakte ofte opmærksomhed. Det blev dog aldrig grænseoverskridende eller ubehageligt.


Artiklen er skrevet af Nanna Østergaard Nøhr, Amanda Bang Andersen og Helene Grøn Vestergaard

59 visninger0 kommentarer

Følg os!

 
IMG_0318%2520(2)_edited_edited.png
russia-704883_edited_edited.png
  • Facebook
  • Instagram
unnamed%20(2)_edited.png
127474595_416181173098270_6523815273634533365_n%20(2)_edited.png