SJUSKET HÅR OG RENE GADER, FREM FOR OPSAT HÅR OG HULLEDE VEJE

I denne artikel giver armenske Mina Keheyan os lov at opleve Danmark og danskerne gennem østeuropæiske øjne. Undervejs stiller Mina spørgsmålet: “hvad er at foretrække - sjusket hår og rene gader eller opsat hår og hullede veje?”. Hvis du vil vide mere så læs med her.

5-årige Mina med opsat hår i 1988

I 2016 skrev den russiske blogger Tatjana Lukasjenko om, hvordan danskerne er snavsede og går i krøllet og iturevet tøj. Dette udsagn kan jeg godt genkende, selvom det langt hen ad vejen nok er lige lovligt karikeret. Jeg hører udsagnet, når mine venner fra Armenien og Rusland besøger Danmark. Jeg spørger dem altid, hvad deres første indtryk af Danmark og danskerne er. Mange af dem spørger undrende: ”Mina, hvorfor ser danskerne så sjuskede ud?”.

Fra barnsben er vi blevet opdraget til at sidde og spise pænt (særligt, når vi har gæster), og ligesom alle andre forældre i det postsovjetiske lande havde min mor altid sat mit hår op, så stramt at jeg kunne have hovedpine hele dagen. Vigtigst af alt var, at jeg skulle se ”ordentlig” ud. I Østblokken måtte man og må man stadig lide for skønheden.

Det har altid overrasket mig, at det er noget af det første, alle mine venner fra Østeuropa siger, når de besøger Danmark. De er vant til, at det ydre kan fortælle noget om en selv. Dette kan til en vis grad diskuteres, men udseende fortæller ikke alt.

Danskerne går mere afslappede rundt, fordi de ikke længere har behovet for at blive anerkendt i samfundet eller konstant at blive bemærket. I det danske samfund er det ikke længere gældende at ”være noget” Du skal ikke kunne bevise noget i dit samfund, du er bare dig selv. Her fortæller jeg mine gæster om den uskrevne regel ”Janteloven” og bliver mødt af himmelvendte øjne.

Mine gæster kommer fra lande, hvor udseende bruges til, at fortælle, noget om hvilken status man har i samfundet. Har man mange penge, vil man gerne vise det i sin påklædning, smykker og i det værste tilfælde, går man rundt med livvagter og egen chauffør, selvom man ikke har brug for det. Dette er langt fra normen i Danmark. De kommer altså fra lande, hvor man helst skal blære sig en smule og vise sin stolthed over den status, som man har opnået i samfundet.

I det postsovjetiske lande er udseende blevet en facade ligesom beton bygningernes facade tilbage i sovjettiden, hvor alt det ”grimme” eller “dårlige” bliver pakket væk eller gemt. Men når jeg spørger mine venner, om de kan lide Danmark, så fortæller de om mange ting, som vi, der bor i Danmark, ofte glemmer at sætte pris på.

”Se, hvor ser det rent og pænt og gennemtænkt ud. Der er orden her. Alle følger reglerne. Er der rødt, så er der rødt, og folk stopper. Vejene er i flot stand, der er ikke kaos i trafikken og ingen der dytter eller vifter vredt med hånden. Man kan endda se mange steder med blomster eller træer plantet langs rabatten!”

Andre nyder, at gamle bygninger er fredede. Modsat tilfældet med mange ældre bydele i Østblokken har Danmark bevaret gamle, charmerende og historisk værdifulde bygninger. Da Sovjetunionen kollapsede fulgte massive renoveringsprojekter, hvor alt for mange gamle bygninger måtte falde, og nye bygninger af glas og metal tog deres plads. En slags hævn eller katarsis.Den kommunistiske fortid skulle slettes og fremtiden skulle stå på dens ruiner, bogstaveligt talt.

Jeg sad med en veninde fra Rusland ved Slotssøen i Kolding. Midt i en snak om lige netop opgøret med fortidens sovjetiske arkitektur, udbrød hun: “Selv hundelorten samler de op” (i Danmark!), da en ældre herre samlede sin hunds efterladenskaber op tæt på os. Jeg kan godt forstå min venindes overraskede reaktion, hun bor selv langt væk fra de russiske storbyer, hvor man måske vil kunne se den slags. Der er en form for gennemtænkt ordentlighed i Danmark, hvor det offentlige rum tager sig ordentligt ud, og danskerne passer godt på det kontra mange steder i det postsovjetiske lande.

Jeg har efterhånden mange venner, som rejser til Armenien, hvor jeg selv er fra. Det giver mig stor glæde, men jeg fortæller dem også, hvordan de skal færdes i det armenske miljø, da det er anderledes end i Danmark. Med danske øjne kan alt i Armenien virke kaotisk, og det er nemlig det spørgsmål, jeg stiller mine gæster: “Når du synes, at danskerne ser sjuskede ud men samtidigt kan se ordentlighed i samfundet, hvad vil du så foretrække?”

Ofte griner vi lidt af det, og mine østlige gæster trækker på skuldrene. Ja, man skal se præsentabel ud, kan jeg medgive, men det skal ikke være det afgørende eller være grund til at have fordomme om andre. “Sjusket hår og rene gader er at foretrække frem for opsat hår og hullede veje”, svarer jeg drillende tilbage.

Det er en global tendens i dag, at de fleste vil se ud som The Kardashians, og man er begyndt at bære mere og mere make-up og gå op i sit udseende, også i Danmark. Tendensen bæres frem, ikke kun af Kim Kardashian og hendes søskende, men af diverse influencers på de sociale medier.

Det skal dog understreges, at det er meget billigt at gå til frisør i Armenien eller i Rusland i forhold til i Danmark. I de 3 uger jeg var i Armenien, var jeg hos frisør hver anden dag, bare for at få håret, føntørret det og få lagt det op, det kostede mig små 30 kr. De dage hvor jeg tøvede en smule, blev jeg næsten trukket med ned til frisøren af mine veninder. Den luksus har jeg ikke i Danmark, da tingene er dyrere, fordi levestandarden er højere og gudskelov for det!

Vores diskussioner om alt fra mode og udseende til historie og arkitektur ender ofte med den samme konklusion: vi har meget at lære af hinanden. Tatjana Lukasjenko og mine veninder kan være nok så enige om, at flere i Danmark burde investere i et strygejern, en kam og en foundation. Men efter mange samtaler kan de fleste af mine veninder se, at det ikke er facaden, det handler om, men hvad der ligger bag sminken, både når det handler om mennesker og moderne byplanlægning.

Artiklen er skrevet af Mina Keheyan